AT Home – et fleksibelt, mobilt og autismevenligt bokoncept

AT Home er et nytænkende koncept for autismevenlige boliger udarbejdet af Specialområde Autisme. Vi kalder boligerne ”AT Home”: A´et står for ”apart” og T´et for ”together -altså en måde man kan bo for sig selv på, men stadig være tæt på et fællesskab – som f.eks. familie, et botilbud eller en uddannelsesinstitution.

Bæredygtige og specialdesignede et-plans lejligheder
Boligerne er arkitektegnede, bygget i lækre materialer og bæredygtige. De fremstår som små et-plans lejligheder, som kan placeres hvor det skal være og ankommer i færdigbygget tilstand på en lastbil. Boligerne er kendetegnet ved kvalitet, æstetisk sans og specialdesignede løsninger.

Der er 36 AT Home boliger tilknyttet tre af Specialområdes Autismes botilbud.

Fordele ved AT Home boligerne:

  • Fleksibel skærmning
    Boligerne kan placeres i tilknytning til, eller i afstand fra eksisterende byggeri alt efter borgerens behov
  • Sensorisk stimuli
    Boligen kan placeres, så der tages højde for borgerens særlige sensoriske udfordringer
  • Imødekommelse af særlige behov
    Mange borgere med autisme har særlige behov, som skal imødekommes for at skabe trivsel og udvikling. Det kan fx være borgere, der har lægeordineret husdyr, hvor det ikke er lykkes at finde et egnet botilbud
  • Bo tæt på netværk
    Med AT Home vil det blive muligt i højere grad at tage hensyn til, at borgere med autisme kan bo så tæt på pårørende og andet vigtigt netværk som muligt
  • Signalerer medborgerskab
    AT Home boligerne signalerer i høj grad egen bolig fremfor botibud. Boligen danner nogle unikke, fysiske rammer for netop denne gruppe borgere, som kan have behov for et trygt sted at lade batterierne op, for at have kræfter til at indgå aktivt i det omkringliggende samfund

Autismevenligt byggeri
Vores interesse i autismevenligt byggeri er ikke ny. Vi har over en årrække arbejdet med at undersøge, hvordan understøttende arkitektur kan bidrage til at skabe udvikling, trivsel og forandring for mennesker med autisme. Før AT Home udviklede og opførte vi Danmarks første specialmiljø for ældre mennesker med autisme, Seniorhuset i Hinnerup. Huset blev indviet i 2014. Få mere at vide om Seniorhuset

Få mere at vide om AT Home boligerne: Boligens unikke muligheder (www.sau.rm.dk)

Næste skridt
Vi har gjort os en masse erfaringer med AT Home boligerne over de seneste år. Vi arbejder lige nu på at samle disse erfaringer og videreudvikle konceptet, så næste generation At Home boligere bliver endnu bedre.

Bliv klogere & gør os klogere

Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtage spædnende nyt på området for autisme.

Vælg et eller flere emner til højre, og tilmeld med din emailadresse. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vælg emne(r)

Indtast email og tilmeld