Det sensoriske: De livsnødvendige stimuli

En vigtig opgave for de fagprofessionelle: Autistiske mennesker der ikke tåler berøring har brug for stimuli

Af Henriette Nowack
ergoterapeut, konsulent i Autismefokus

Autisme bliver diagnosticeret ud fra observerbar adfærd – med fokus på vanskeligheder i det sociale samspil med andre. Nogle autistiske mennesker foretrækker, at bruge tid alene eller i mindre fora, hvor de ikke skal bruge meget energi på at afkode andre menneskers hensigter og meninger i såvel det verbale som det nonverbale sprog.

Den elektroniske udvikling gør det samtidig muligt at kommunikere med andre med samme interessefelt bag skærme, hvor det er muligt at føle sig sikker på ikke at blive berørt, generet af andres dufte, lyde og andre generende stimuli som er en udfordring for mange mennesker med autisme.

Det sociale samspil bliver på mange måder mere trygt og forudsigeligt ved at sidde bag en skærm, men for meget stillesiddende tid alene kan være en udfordring for det grundlæggende menneskelige behov for livsnødvendige stimuli til følesansen, muskel-ledsansen og balancesansen – og det kan få fatale konsekvenser for trivslen.

Fagprofessionelles hensyn, kan få fatale konsekvenser for borgeren
I samarbejdet med autistiske mennesker og deres netværk møder jeg ofte mennesker med taktil skyhed, altså hvor berøring af huden føles ubehagelig enten i form af irritation, kilden eller at selv helt lette berøringer som strejf af huden, kan opleves som slag.

Mange fagprofessionelle undgår derfor i den største respekt for de taktile sky borgere at røre ved dem i samarbejdet. Det er respektfuldt og naturligt at undgå berøring som opleves ubehagelig, men der ligger en vigtig opgave i at sørge for, at disse borgere i stedet modtager stimuli på områder og måder, hvor det kan tolereres eller opleves behageligt. Nysgerrighed i form af kommunikation og observation er en god måde at indsamle vigtig viden i samarbejdet.

Professionelle kan ofte på grund af mangel på viden være bange og utrygge for at komme til at overskride grænser hos taktil sky borgere – så bange at det betyder, at borgerne kommer til at mangle livsnødvendige stimuli, hvilket kan medføre forringet livskvalitet.

Indimellem kan det være frygten for at gøre skade på taktil sky mennesker, der forhindrer professionelle i at tilbyde stimuli. Andre gange er det grænseoverskridende at røre et menneske der fx har dårlig hygiejne eller der kan være frygte for at hensigten med behandlingen misforstås som en seksuel tilnærmelse (i så fald er der blot yderlig en opgave at arbejde med – krop og seksualitet). Ofte er det min oplevelse, at det gør større skade at undlade at støtte mennesker til at modtage stimuli ved at tage disse misforståede hensyn.

Hvorfor har vi brug for at blive rørt ved?
Hvis man kommer til at mangle sensoriske stimuli, kan det føre til en tilstand kaldet ”sensorisk deprivation”, som kan komme til udtryk enten som irritation, aggressivitet og udadreagerende
adfærd – eller modsat, at mennesket trækker sig ind i sig selv med apatisk adfærd.

Uden kendskab til nervesystemets behov for sensoriske stimuli, kan det være vanskeligt at få øje på manglen på sensoriske stimuli. Men viden om, at alle mennesker har brug for stimuli af alle sanserne hver dag, kan måske være hjælpsomt. At blive rørt er et basalt behov på lige fod med sult og søvn, områder vi som professionelle aldrig kunne drømme om at overse.

Jeg håber derfor at et skærpet fokus på betydningen af sansestimuli vil kunne bidrage til at flere fagprofessionelle, der samarbejder med autistiske mennesker, får større fokus på at indgå i et samarbejde om at autistiske borgere får støtte og opmærksomhed på, at få de sensoriske stimuli de har brug for.

Hvorfor er muskel-led sansen vigtigere end de andre?
Muskel-ledsansen virker organiserende på de sensoriske stimuli man modtager på de andre sanser. Er man velstimuleret her, vil man derfor have større tolerance overfor stimuli på de andre sanser. Altså hvis man fx er meget sensitiv overfor lyde og støj, kan en velstimuleret muskel-ledsans hjælpe nervesystemet til bedre at kunne udholde lyde og støj fra andre.

Det kan lyde som magi, at muskel-led sansen kan have indflydelse på hvordan lyd-indtryk opfattes. En forsimplet forklaring på det er, at når muskel-ledsansen er velstimuleret, er der ro i nervesystemet, som derved kan lede stimuli hen til de relevante områder i hjernen, så de får de bedste forudsætninger for at reagere relevant i forhold til stimuli. Her kan vi som fagprofessionelle virkelig gøre en forskel for autistiske mennesker.

Hvordan kan man give stimuli på muskel-led sansen?
For nogle autistiske mennesker kan det være for voldsomt at blive rørt med hænder direkte på huden. Det kan derfor være hjælpsomt at have et lag stof, en trykbørste eller en ballstik imellem borgeren og den fagprofessionelle.

Det er vigtigt, at der ved trykbørstning og ballstik bliver lagt et moderat tryk, så stimuli ikke bliver på følesansen alene, men rettes mod den dybe muskulatur og dermed stimulerer muskel-led sansen.

Trykbørstning og ballstick efterfølges af ledkompression, som er tryk i kroppens led og som gives ved at holde på begge sider af hver enkelt led og trykke det sammen ca. 10 gange. Hjernen tror knoglerne flyttes og sender besked til hjernen. Strømmen af beskeder fra alle kroppens led, giver hjernen et tydeligt billede af kroppens placering og afgrænsning og det virker beroligende og angstreducerende.

Stimuli på muskel-led sansen kan også opnås ved at borgere aktivt trækker eller skubber noget tungt. Dette kan med fordel tænkes ind i dagligdags aktiviteter – som at løfte tunge poser, sætte havemøbler på plads, skubbe tunge skydedøre eller lignende. Tyngdedyner, tæpper eller veste med kugler eller kæder giver også stimuli til muskel-ledsansen og ca. 20 minutter med én af disse giver ca. 1,5 – 2 timers input til nervesystemet.

Fire minutter kan gøre en forskel
Til en introduktion af trykbørstning i en personalegruppe tog vi tid på en behandling: Det tog fire minutter at trykbørste hele kroppen (bortset fra ansigt og bryst, mave og skridt, som man undlader) og give ledkompression på hele kroppen. Det er min overbevisning, at alle fagprofessionelle kan prioritere fire minutter til at give stimuli til autistiske borgere, og at mange minutter er sparet på den lange bane, når mennesker med sensoriske udfordringer opnår højere tolerance for ubehagelige stimuli og for får større trivsel.

Hvad gør man, når autistiske mennesker ikke bryder sig om berøring?
Kommunikation og evt. udredning af, hvad der føles rart og hvad der føles ubehageligt er et vigtigt redskab til at blive klogere på, hvilke stimuli borgeren kan modtage. Jeg oplever ofte at autistiske mennesker kan være overraskende skarpe, når det kommer til beskrivelse af, hvad der føles rart, og hvad der føles ubehageligt, når der tales ud fra konkrete hverdagsspørgsmål.

Hvad angår de borgere der ikke kan sætte ord på, hvad der er behageligt og ubehageligt, kan man observere, hvilke stimuli de aktivt søger, og hvilke de undgår eller udløser aggression eller tilbagetrækning. Igen er det vigtigt at huske på, at stimuli til muskel-led sansen kan øge tolerancen for de stimuli, der opleves stressende eller ubehagelige, og at en indsats med at indlægge stimuli i løbet af dagen kan gøre, at borgeren kan rumme mere og at adfærden dermed ændres. Giv flere stimuli af den slags, som føles behagelige, og støt borgeren i at skærme sig for de stimuli, der opleves ubehageligt.

Kan man komme til at overstimulere muskel-led sansen?
Muskel-led sansen kan ikke overstimuleres, men det kan følesansen, og det er derfor vigtigt at stimuli bliver givet i den dybe muskulatur og leddene.

Er der noget man være opmærksom på?
Det er vigtigt at have opmærksomhed på, at nogle mennesker kan have en forsinket reaktion på stimuli, så udfaldet kan komme helt op til dage efter påvirkningen. Når et samarbejde med henblik på at tilføre stimuli startes, er det derfor en god idé at evaluere på borgerens adfærd de følgende dage og indgå i en dialog, hvis borgeren kan dette.

Nogle borgere kan udtrykke sig verbalt, mens andre kan have brug for visuelle støttesystemer til at udtrykke trivsel. Det er ligeså en vigtig opmærksomhed, at mange autistiske mennesker har brug for forudsigelighed i, hvilke stimuli de skal modtage og hvor, hvornår, hvordan og med hvem. Også her kan en visuel instruktion evt. med billeder skabe tryghed og forudsigelighed.

Kontrollér de sensoriske stimuli, der gives, og vær opmærksom på reaktionen derefter – gerne i samarbejde med borgeren, hvis borgeren har forudsætningerne for det.
Ved sensorisk intolerance kan hjernens alarmberedskab blive aktiveret og udløse en frys-kæmp-flygt reaktion. Fx kan en borger med sensorisk intolerance på følesansen reagere med at slå en fagprofessionel, der kommer for tæt på med de bedste intentioner om støtte til tandbørstning eller bad. For nogle borgere kan alene det, at et andet menneske kommer for tæt på, opfattes som en trussel.

Fokus på adfærd
Fokus på anderledes sensorisk bearbejdning hos autistiske mennesker er en vigtig opgave for fagprofessionelle, og det skal gerne være en del af hypotesegenereringen, når det kommer til tolkning af adfærd. Det stiller krav om, at man som fagprofessionel i samarbejdet forholder sig nysgerrigt og åbent til, hvilke stimuli der føles rare og støtter op om at tilføre flere stimuli, så autistiske mennesker med sensoriske udfordringer får de bedste forudsætninger for også at kunne begå sig i det virkelige sociale rum.

Fakta om udredning
Sensorisk Profil og Sanse Integrations Opgørelse er to strukturerede metoder til at udrede, hvilke stimuli der skal være mindre af, og hvilke der med fordel kan tilføres flere af. Sensorisk Profil er et interview bestående af 52 spørgsmål, som der tales ud fra. Interviewet foretages af ergo- eller fysioterapeut eller psykolog med kendskab til teori om sensorisk bearbejdning og interventionsmuligheder tilpasset profilen.
Sanse Integrations Opgørelse er en test der kan laves ud fra observationer af adfærd og er særligt velegnet til undersøgelse af mennesker med et lavt kognitivt niveau, som ikke kan deltage i et interview. Igen vil det være relevant med kendskab til den teoretiske del om sensorisk bearbejdning, for at sikre at udredningen bliver tolket og behandlet korrekt. Hvis ikke der er terapeuter som kan lave disse undersøgelser, findes der flere konsulentfunktioner som tilbyder dette som en ydelse.

Fakta om muskel-led sansen

  • Er den sans vi dårligst kan undvære stimuli på
  • Er én af de tre grundlæggende sanser sammen med følesansen og balancesansen
  • Skal stimuleres med hyppige mellemrum
  • Kan ikke overstimuleres
  • Stimuleres ved træk og skub i led og muskulatur
  • Stimuli virker beroligende og angstdæmpende
  • En velstimuleret muskel-led sans øger tolerancen overfor stimuli på de andre sanser
  • Stimuli kan være aktive, ved eks. at trække, skubbe eller løfte tunge ting
  • Stimuli kan være passive ved trykbørste- eller ballstick massage, ledkompression eller stimuli fra kugle-eller kædedyner, veste eller lignende

Fakta om ledkompression

  • Tryk i kroppens led
  • Gives ved at holde på begge sider af hver enkelt led og trykke det sammen 10 gange
  • Det tager ca. 2 min. at give stimuli til alle kroppens led
  • Hjernen tror knoglerne flyttes og sender besked til hjernen
  • Strømmen af beskeder fra kroppens led, giver hjernen et tydeligt billede af kroppens placering
  • Giver ro til nervesystemet

Kilde og relevant litteratur: “Sansestimulering for voksne” af Birgitte Christensen Gammeltoft

Tryk-Børsteinstruktion: http://www.birgitte-gammeltoft.dk/artiklernye/artikler/borsteinstr.htm

 

Bliv klogere & gør os klogere

Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtage spædnende nyt på området for autisme.

Vælg et eller flere emner til højre, og tilmeld med din emailadresse. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vælg emne(r)

Indtast email og tilmeld