Indlæser Arrangementer

« Alle Arrangementer

  • Denne arrangement er allerede afholdt.

Autisme og udviklingshæmning

august 30, 2021 @ 09:00 15:30

Om temadagen:

At skabe trivsel og udvikling for borgere, der både har autisme og udviklingshæmning, kan være udfordrende. Specielt hvis man som fagprofessionel ikke tager udgangspunkt i begge tilstande og de forudsætninger, som de i kombination giver borgeren.

På denne temadag får du en grundig viden om, hvad der kendetegner udviklingshæmning. Du får også viden om, hvordan udviklingshæmning optræder som komorbiditet til en autismediagnose.

Du får præsenteret en række modeller, teori og metoder til inspiration til din pædagogiske praksis. Fokus vil være på socialt samspil, spontane udspil og initiativer, og vi arbejder med observationsredskaber, som gør det muligt at opdage, hvad der motiverer og giver mening for den enkelte borger.

Hvem er temadagen for?

Dagen er for dig, der arbejder i et autismetilbud og som har en grundlæggende autismeviden, men som mangler viden om autisme i kombination med udviklingshæmning – og viden om de metoder, som det kan give mening at bruge i det pædagogiske arbejde med denne målgruppe.

Hvad får du ud af temadagen?

Du vil på temadagen få indsigt i årsager til udviklingshæmning, forekomst, diagnosekriterier og udredning af udviklingshæmning. Det giver dig en bedre forståelse for, hvilke forudsætninger autister med udviklingshæmning har for at indgå i sammenhænge med andre. Vi præsenterer en række redskaber fra den strukturerede pædagogik og de kognitive metoder. Du lærer også at bruge en skabelon til observation, som du kan tage direkte med hjem og bruge i egen praksis.

Form:

Temadagen består af en kombination af oplæg, refleksions- og praksisøvelser krydret med mange videoklip med medarbejdere som samarbejder med autistiske borgere med udviklingshæmning.

Tidsramme:

Temadagen varer 6.5 timer

Specialområde Autisme (Hinnerup)

Samsøvej 33
Hinnerup, 8382 Denmark
+ Google Maps

Bliv klogere & gør os klogere

Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtage spædnende nyt på området for autisme.

Vælg et eller flere emner til højre, og tilmeld med din emailadresse. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vælg emne(r)

Indtast email og tilmeld