LA2 Kursus

OBS! Dette er et tre dages kursus, som afholdes på følgende datoer: 16/4, 17/4 og 16/5 2024

Om kurset

På dette tre-dages kursus i LA2 bliver du klædt på til at anvende LA2 i din daglige praksis. Du kommer til at arbejde med redskaber til at forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder og til at fremme hverdagstrivsel. 

Udbytte

Med LA2 arbejder du med at koble principperne i low arousal med involvering af borgernes indefraperspektiver. Ved hjælp af konkrete redskaber lærer du at afdække veje til at øge trivsel og reducere antallet af voldsomme episoder. Som deltager bliver du klædt på til at anvende LA2 i egen praksis i samarbejde med borgeren.

På kurset får du følgende udbytte:

  • Indsigt i de teoretiske perspektiver, som LA2 bygger på
  • Indsigt i, hvordan LA2 som metode kan fremme trivsel og tryghed for både borgere og for dig selv som fagprofessionel
  • Fokus på indefraperspektiver / det tilstræbte indefraperspektiv
  • Konkrete redskaber til at fremme trivsel, forebygge konflikter og til udvikling af nye handlemuligheder i voldsomme sammenhænge
  • Mulighed for at afprøve materialet og drøfte erfaringerne med undervisere og medkursister
Målgruppe

Målgruppen for kurset er socialfaglige medarbejdere, der samarbejder med unge og voksne med psykiske vanskeligheder, kognitive funktionsnedsættelser og/eller sociale problemer og som gerne vil have inspiration og konkrete redskaber til at fremme trivsel og mindske antallet af kritiske episoder.

Form

Kurset består af tre hele undervisningsdage. Der veksles i undervisningen mellem teoretiske indlæg og praktiske øvelser.

Kurset er planlagt, så dag 1 og 2 er sammenhængende, mens dag 3 ligger ca. 2-4 uger senere.

På den måde sikrer vi, at du føler dig godt klædt på til at afprøve redskaberne i praksis og har mulighed for at drøfte erfaringerne med undervisere og medkursister på den sidste undervisningsdag.  

Startdato: 16/04/2024
Tidspunkt: 09:00 – 15:30
Sted: Kejlstrupvej 99D, 8600 Silkeborg
Pris: 3.080 kr. ekskl. moms