Autismevenlig kommunikation

Oplæggets indhold:

I mødet med autistiske borgere har du måske oplevet ikke at få de svar, du havde brug for; har manglet en fornemmelse af kontakt med borgeren – og af ikke helt at være lykkedes med dit forehavende.

Med viden om autisme og hvad diagnosen blandt andet betyder for kommunikation og social kontakt, vil du være i stand til at skabe mere autismevenlige rammer, som gør mødet til en bedre oplevelse – både for borgeren og dig.

I oplægget sætter vi fokus på:

  • Hvad er autisme- og hvordan kan vi forstå autismen?
  • Hvad skal vi tage højde for i kommunikationen?
  • Hvordan samarbejder vi bedst muligt med mennesker med autisme?
Hvem er oplægget for?

Oplægget er målrettet socialrådgivere og/eller andre myndighedspersoner og forudsætter ikke forudgående kenskab til autisme.

Hvad får du ud af oplægget?

Du får en introduktion til, hvad autisme kan betyde i forhold til den måde det enkelte menneske kommunikerer og indgår i sociale sammenhænge på. Du får samtidig viden om, hvordan du kan skabe rammer, der kompenserer for disse vanskeligheder.

Form:

Der vil være mulighed for dialog og erfaringsudveksling undervejs i oplægget.

Tidsramme:

Oplægget varer 2 timer.

Kontakt:

Ønsker du eller din arbejdsplads at købe et af vores oplæg eller temadage, så kontakt venligst: Pædagogisk konsulent Anja Vibeke Vestergaard på mail:  anja.vestergaard@ps.rm.dk eller telefon: 2179 1704

Bliv klogere & gør os klogere

Kontakt os