Boostcamp

image_pdfimage_print

En af de vigtigste ting jeg fik med fra Boostcampen, var det der med, at man havde nogle andre, man kunne relatere til. Jeg har fået dem i rollespilsgruppen [på Boostcampen] som venner, og så har jeg en underbo, som jeg har kendt siden 2. klasse, og så har jeg en ven, der bor i Skive, og det er de venner jeg har. Så jeg har allerede bare ved én Boostcamp flere venner i den gruppe, end jeg havde totalt før – som jeg så kan relatere til, det er derfor jeg siger, at det er en stor ting.
Deltager på Boostcamp

Specialområde Autisme har afprøvet en ny indsats; Boostcamp. Boostcamp er et højskolelignende forløb målrettet normalt- og velbegavede autistiske unge, som er på kanten af beskæftigelse og/eller i risiko for social isolation.

Campen varer 9-12 dage og som deltager får man – udover mere viden om autisme og inspiration til større selvforståelse – også undervisning i linjefag. På den seneste camp var fagene fx rollespil, animation og japansk. På campen møder deltagerne autistiske undervisere, og de pædagogiske medarbejdere, som deltager, er tilstede 24/7 på hele campen.

Det unikke ved dette højskolelignende ophold er blandt andet:
  • Der er fokus på empowerment
  • Man møder autistiske rollemodeller
  • Der er autismevenlige rammer – både mt. program og fysiske rammer.
  • Der er et samarbejde med sagsbehandlere og jobcenter med det mål at sætte fokus på uddannelse & beskæftigelse
Udbytte af at deltage i en Boostcamp

Specialområde Autisme har i 2020 afprøvet indsatsen i samarbejde med Viborg Kommune, og der er foretaget en evaluering af hvilket udbytte deltagerne fik ud af campen. Evalueringen viser, at det specielt er på de følgende områder, at deltagerne får vigtig viden og inspiration med sig:

  • Erfaringer med at lykkes med sociale relationer
  • Viden om autisme og øget selvforståelse
  • Handlekraft og mod til at komme videre med uddannelse & job
  • Konkrete redskaber til at håndtere hverdagen


Næste skridt

Med baggrund i de meget positive erfaringer med de første Boostcamp forløb, arbejder vi på at skabe mulighed for at afholde flere Boostcamps til gavn for målgruppen.


Få mere at vide

Har du spørgsmål eller kommentarer til Boostcamp er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent, Krista Kajberg på mail: KRIKAJ@rm.dk eller telefon 2921 8965.

Du kan desuden læse meget mere om vores erfaringer med Boostcamp i denne udgave af Landsforeningen Autismes blad.

Bliv klogere & gør os klogere

Kontakt os