Maskering og camouflering

Forskningsperspektiver på maskering og camouflering

image_pdfimage_print

Af Ditte Ulrikka Nielsen. Udviklingskonsulent i SAU og Autist.

Hvad er maskering?

Maskering eller camouflering? Kært barn har som bekendt mange navne, men udtrykkene dækker i bund og grund over det samme. Udtrykket ‘camouflering’ blev allerede brugt af autismeforsker Lorna Wing tilbage i 1981, mens betegnelsen ‘maskering’ er af nyere dato, men er i dag det udtryk flest bruger.

Psykologerne Felicity Sedgewick og Laura Hull giver i bogen Autism and Masking fra 2022 denne korte beskrivelse:

Når vi siger, at en, der er autist, ‘maskerer’, mener vi, at de bruger strategier (uanset om de er klar over dette eller ej) for at skjule deres autistiske forskelle for andre mennesker, eller for at finde mulige løsninger på problemstillinger, som de kæmper med pga. autisme. Dette kan for eksempel involvere at tvinge sig selv til at tage øjenkontakt med nogen, selvom man ikke har lyst, at smile, når man oplever sensorisk overbelastning eller øve sig i at snakke med en ny, man skal mødes med.

Citat: Sedgewick et. al (2022), “Autism and Masking”

Hvorfor maskere?

Hvis man, som autist, er bevidst om, at man falder ved siden af i sociale sammenhænge og måske har oplevet at blive udstødt fra fællesskabet, kan maskering være et værktøj, der hjælper til at kunne indgå i sociale relationer på f.eks. et studie, en arbejdsplads eller i et parforhold eller en fritidsaktivitet. Laura Hull har sammen med en række andre forskere gennemført et kvalitativt studie om maskering med interview af 92 autistiske voksne. På baggrund af studiet fremhæver Laura Hull følgende om, hvorfor man maskerer:

Motivationerne til at maskere autistiske træk er stort set socialt motiverede – herunder at undgå negative sociale konsekvenser som mobning samt øge netværksdannelse, succes på arbejdet og succes i parforhold.

Citat: Hull et. al [2017], ”Putting on my best Normal”

Hvordan maskere?

Hvis man skal give et overordnet indblik i, hvordan man maskerer, fremhæver Laura Hull på baggrund af sit studie følgende:

Maskering består i sig selv af en kombination af camouflerings- og kompensationsteknikker, hvor en person arbejder med at kontrollere impulser, handle ‘neurotypisk’, øve svar på spørgsmål eller samtaler og efterligne andre. Kort sagt indebærer maskering at undertrykke visse dele af sig selv og udføre en anden adfærd.

Citat: Hull et. al [2017], ”Putting on my best Normal”

Maskering kan indebære ændring i opførsel ved f.eks. at undertrykke stimning (bevæge dele eller hele kroppen på repetativ vis for at berolige sig selv eller udtrykke følelser) eller ikke sige det, man egentlig finder naturligt. Det kan også være en ændring af de ydre træk i form af ændring af udseende, således at man for eksempel vælger tøj, man tænker er tilpas neutralt, en hårstil der ikke er alt for iøjnefaldende eller lignende.

Konsekvenser ved at maskere?

I første omgang kan maskering jo godt lyde som en virkelig smart evne at have. Tænk, hvis man bare kunne rejse til et andet land og med det samme både tale og opføre sig som en indfødt.

Men det, man skal huske, når man taler om maskering og camouflering er, at autister rent faktisk undertrykker deres naturlige opførsel og impulser, fordi de har oplevet det som værende uacceptabelt. De er, med andre ord, ikke gode nok. Og det er hårdt arbejde, som gør det svært at bevare en positiv selvopfattelse. Laura Hull fremhæver på baggrund af fundene i sit studie følgende konsekvenser af maskering:

De kortsigtede og langsigtede konsekvenser af maskering omfatter udmattelse, negative psykiske helbredseffekter og en forringelse af ens selvfølelse.

Citat: Hull et. al [2017], ”Putting on my best Normal”

Der begynder efterhånden at være en del forskning, der forbinder evnen til at maskere med autistisk udbrændthed og depression. Psykolog Tony Attwood skriver således:

Social accept og succes gennem camouflering vil være opnået med en vis psykologisk pris. Der kan være præstationsangst i sociale situationer, som om personen konstant er ‘på en scene’ og mod slutningen af dagen grubler over sin sociale ‘præstation’ og venners og kollegaers vurdering af denne. Da social inklusion opnås intellektuelt snarere end intuitivt, er camouflering mentalt udmattende.

Ligesom Askepot ved ballet kan personen opretholde den sociale forstillelse i et stykke tid, men bliver derefter totalt drænet for mental energi og må vende hjem for at komme sig i ensomhed. Den vedholdende mentale udmattelse forårsaget af camouflering kan føre til autistisk udbrændthed, langvarig stress, angst og depression og kan være en af årsagerne til selvskade og selvmordstanker. Camouflering kan således bidrage til udviklingen af en dyb og langvarig depression.

Citat: Attwood 2022, “Autistic Burnout”
Litteratur

•Sedgewick, F., Hull, L., Ellis, H. (2022). “Autism and Masking”: How and why people do it, and the impact it can have. Jessica Kingsley Publishers. (Oversat af Ditte Ulrikka Nielsen)

•Hull, L., Petrides, K. V., Allison, C., Smith, P., Baron Cohen, S., Lai, M. & Mandy W. (2017). “Putting on My Best Normal”: Social Camouflaging in Adults with Autism Spectrum Conditions. Fundet 1/3 2022 på https://link.springer.com/content/pdf/10.1007%2Fs10803-017-3166-5.pdf. (Oversat at Ditte Ulrikka Nielsen)

•Tony Attwood on Autistic Burnout 19/01/2022 https://www.facebook.com/drtonyattwood (oversat af Ditte Ulrikka Nielsen)

Bliv klogere & gør os klogere

Kontakt os