Dette 3-dages kursus i LA2u (u står for “understøttet”) henvender sig til medarbejdere som til dagligt arbejder på botilbud for borgere med udviklingshandicap.
LA2u har vist sig effektiv til forebyggelse af voldsomme episoder og mistrivsel hos borgere med udviklingshandicap – herunder også borgere med et begrænset eller intet verbalt sprog.
LA2u er en justeret version af den oprindelige LA2-metode, som blev udviklet til socialpsykiatrien, men som nu også kan anvendes på handicapområdet. Metoden er visuelt understøttet, og der arbejdes med at inddrage borgerens indefra-perspektiv, også når borgeren ikke har et talesprog.
LA2u er et systematisk værktøj, der fremmer trivsel og reducerer voldsomme episoder ved at inddrage både borgerens og medarbejderens perspektiver.
Metoden understøtter et fokus på borgerens oplevelse af trivsel, ressourcer, sociale netværk, mestringsstrategier samt personlige håb, ønsker og drømme. For borgere med udviklingshæmning, der kan have svært ved at udtrykke sig verbalt, anvendes alternative kommunikationsformer som visuelle værktøjer, der understøtter forståelsen og samarbejdet.
Kurset kombinerer teori og praksis, så man bliver klædt på til at anvende LA2u-metoden i hverdagen. Man får konkrete redskaber, som kan hjælpe med at skabe positive resultater både for borgerne og for personalet.
Tilmeld dig i dag og lær, hvordan man kan skabe et mere trygt og positivt miljø for både borgere og medarbejdere!