Når beskeder fra kroppen ikke når frem

Hvert sekund og hvert øjeblik af dit liv, er der et system i din krop, som holder øje med, hvordan du har det: Er du ved at blive syg, er du sulten eller skal du tisse, trænger du til at sove. Systemet hedder det homøostatiske kort, og den trælse ting er, at hvis du er autist, så har du måske ikke helt så god adgang til disse informationer, som neurotypikere. Ja faktisk, så kan du have så dårlig adgang til dem, at du har brug for hjælp fra andre eller for at sætte systemer op for dig selv, så du kan kompensere. Og uden hjælp eller mulighed for selv at kompensere, så kan det fx føre til unødigt ubehag, langvarig sygdom og overforbrug af kroppens energiressourcer. 

Fungerer ikke automatisk som hos neurotypikere 

Det fortæller ergoterapeut og VISO-specialist, Christina Thage Andersen, der er ansat i Specialområde Autismes konsulentenhed, Autismefokus.   

“Nogle autister mærker kroppen alt for meget, men for langt de fleste er udfordringen den modsatte. Det betyder, at dét der fungerer intuitivt og automatisk for neurotypikere, kan for autister kræve masser af opmærksomhed og medføre et stort energiforbrug. Har jeg ondt i maven, fordi jeg har spist noget, der er dårligt? Eller er jeg sulten? Eller skyldes det måske nervøsitet?”.  

Bevægelse af kroppen baner vej for bedre kontakt 

Men heldigvis så er der noget at gøre: 

“Man kan træne bevidstheden om, hvad der sker i kroppen ved fx at arbejde med muskel-led-sansen, med yoga, massage, styrketræning og brug af tyngde-hjælpemidler eller balanceøvelser. Alt hvor man får bevæget kroppen og helst på en måde, hvor man har opmærksomhed indad på kroppen og bliver opmærksom på sin vejrtrækning og sit hjerteslag”, fortæller Christina.  

Man kan også styrke kropsbevidstheden gennem mindfulnessøvelser og vejrtrækningsøvelser (for nogle autister kan det dog være ubehageligt på grund af det tankemylder, som meditation kan føre med sig).  Det kan også være nødvendigt at lave et system, som sikrer at man får tjekket op på det, der måske sker i kroppen, men som man ikke selv registrerer: 

“Jeg har samarbejdet med en borger, som havde lavet sin egen systematik, fordi han ikke havde den her fornemmelse af, hvad der skete i kroppen. Han vejede sig selv, tog sin temperatur, kiggede sig i halsen og havde to faste lægetjek om året”, fortæller hun.  

Hvordan kommunikerer borgeren smerte og ubehag? 

Og netop en sådan systematisk indsats er der endnu mere brug for, når det drejer sig om borgere, som ikke har noget verbalt sprog og et udviklingshandicap. Christina var derfor for nylig inviteret med som fagekspert ved en workshop for et projekt, hvor målet var at se på, hvordan man bedst hjælper autistiske borgere med udviklingshandicap, som har en dårlig livskvalitet på grund af fordøjelsesproblemer.  

“Måske “ved” nogle af disse borgere ikke, de har ondt i maven, fordi de har en interoceptiv ubalance (interoception: evnen til at opdage og tolke kropsfornemmelser præcist, red.). Så den første opgave er at afdække den enkelte borgers kommunikation: Hvad udtrykker de bevidst eller ubevidst, når de har det godt, og når de har det skidt”, fortæller hun.  

Hjælp til at nuancere følelser  

Og den nysgerrighed kan man i følge Christina også med fordel have med sig, når man samarbejder med autistiske mennesker, som ikke umiddelbart lader til at have problemer med kontakten til kroppen:  

“Hvis man har en meget lav interoceptiv bevidsthed, så ved man ikke altid selv, hvordan man har det, og det, der giver ubehag, ved man ikke, hvad er. Jeg har fx samarbejdet med en borger, som gav udtryk for, at han var deprimeret. Jeg gjorde ham opmærksom på, at hvis man har svært ved at mærke sin krop, så kan man også have svært ved at definere, hvornår man har det godt eller skidt. Det gav mening for ham, og han fik hjælp til at nuancere de grundlæggende følelser og fandt ud af, at han faktisk ikke var deprimeret. Men hans måde at have det godt på, så bare anderledes ud end hos dem, som han sammenlignede sig med”, fortæller hun.    

Ordforklaring  

Homøostase: Opretholdelse af ligevægt i en organisme.