Oplæg: Mit liv før og efter diagnosen

Beskrivelse og indhold:

I dette foredrag fortæller jeg, Thor Moseby, om mit liv, fra cirka 2 år før jeg blev diagnosticeret med Aspergers Syndrom, frem til i dag. Herunder kommer jeg ind på nogle specifikke emner:

  • Hvordan jeg, og min familie, håndterede situationen.
  • Hvilke hjælpemidler der blev stillet til rådighed for mig.
  • Min rejse fra at erkende min diagnose, til at kunne tale om den, til i dag at kunne hjælpe andre.
  • Mine succeser og fiaskoer undervejs.
  • Teknikker og redskaber jeg lærte at benytte mig af undervejs.
  • Hvordan jeg lærte at udnytte mine styrker og kompensere for mine svagheder.
Hvem er oplægget for?

Dette er et meget bredt oplæg med hensyn til målgruppe. Oplægget er for autister, pårørende, mennesker der arbejder med autisme, og alle andre der er interesseret i at høre om hvordan det er at leve som en Asperger, fortalt af en Asperger.

Hvad får du ud af oplægget?

Du får indsigt i, hvordan jeg har lært at leve med min diagnose, og hvilke teknikker og værktøjer jeg har lært at benytte mig af. Du bliver ført med på processen fra ”nyslået” autist, til den jeg er i dag, og hvad jeg har lært undervejs.

Form:

Der er tale om et oplæg med tilhørende power-point præsentation og mulighed for spørgsmål og dialog, både undervejs og efterfølgende.

Tidsramme:

Oplægget varer 45-60 minutter, afhængigt af eventuelle spørgsmål og dialog, der måtte opstå undervejs og efterfølgende.

Kontakt:

Ønsker du eller din arbejdsplads at købe et af vores oplæg eller temadage, så kontakt venligst: Pædagogisk konsulent Anja Vibeke Vestergaard på mail:  anja.vestergaard@ps.rm.dk eller telefon: 2179 1704

Bliv klogere & gør os klogere

Kontakt os