Velfærdsteknologi – sådan kommer I i gang

Oplæggets indhold:

Der findes en række velfærdsteknologier, som kan hjælpe borgere med autisme – f.eks. hjælp til bedre søvn med en søvnmåler, afslapningsteknologier og hvid-støjsmaskiner, hjælp til struktur i hverdagen med forskellige apps og VR til social træning og eksponering ved angsttilstande – og som en alternativ måde at have sociale interaktion med andre på.

I oplægget sætter vi fokus på:

  • En præsentation af de velfærdsteknologier, som I kan anvende i samarbejdet med autistiske samarbejdspartnere
  •  Hands-on afprøvning af konkrete teknologier
  •  Strategier og tips til at komme i gang med teknologiunderstøttede indsatser og til at holde dem kørende
  •  Viden om, hvordan jeres egen praksis kan understøttes af teknologi
  •  Viden om, hvad det kræver rent organisatorisk, hvis I ønsker at bruge de forskellige løsninger
Hvem er oplægget for?

Oplægget er for dig, der samarbejder med autistiske voksne og som har et ønske om at bruge de teknologiske muligheder til at understøtte indsatserne. Det er ikke en forudsætning, at du ved en masse om teknologi eller it.

Hvad får du ud af oplægget?

Du får inspiration og konkrete ideer til, hvordan teknologier kan understøtte indsatserne i din daglige praksis. Du får indsigt i, hvordan teknologier kan styrke indsatsen i forhold til problematikker for en autistisk samarbejdspartner.

Form:

Vi veksler mellem oplæg og øvelser, hvor du som deltager arbejder med de konkrete problematikker, der giver mening at arbejde teknologiunderstøttet med i din daglige praksis. Der vil også være mulighed for konkret afprøvning af relevante teknologier.

Tidsramme:

Oplægget varer 3 timer

Kontakt:

Ønsker du eller din arbejdsplads at købe et af vores oplæg eller temadage, så kontakt venligst: Pædagogisk konsulent Anja Vibeke Vestergaard på mail:  anja.vestergaard@ps.rm.dk eller telefon: 2179 1704

Bliv klogere & gør os klogere

Kontakt os