Nyt projekt viser at teknikker fra teatret gør det lettere at være social og giver mod på at risikere at lave fejl – to ting, som mange autister kæmper med:
For mange unge autister kan vejen til job eller uddannelse være svær at finde. Det påvirker både selvfølelsen og livskvaliteten. Derfor er beskæftigelse et vigtigt fokusområde – ikke kun i forhold til lønnet arbejde, men også i form af praktik, STU, samvær- og aktivitetstilbud og andre muligheder, hvor man er en del af fællesskabet uden for hjemmet. Specialområde Autisme afprøver derfor i et projekt, støttet af Reisby Fonden, Improteater, som en metode til at støtte de unge. Bag projektet står Hinnerup Beskæftigelse og Uddannelse, Randers Teater og Specialområde Autisme.
Improvisationsteater – eller bare ”impro” – handler om at slippe kontrollen og turde springe ud i noget uforudsigeligt. Der er ingen manuskript, men en række øvelser, hvor man øver sig i at samarbejde, grine af fejl og stole på, at en ny idé altid dukker op. For unge autister kan det være en vej til mere selvtillid, fleksibilitet og sociale færdigheder – evner, som også er vigtige i arbejdslivet. En vigtig pointe er dog, at målet aldrig er at lære at maskere autismen, men at være autentisk til stede med kærlighed til det, den enkelte kommer med.
Der er allerede gennemført et forløb hos Hinnerup Beskæftigelse og Uddannelse og et nyt er i gang i beskæftigelsestilbuddet, Bagland, Randers. Erfaringerne er positive og giver håb om, at impro kan være en ny nøgle til meningsfuld beskæftigelse og større livskvalitet.
Hvert forløb består af ti impro-sessioner af en times varighed. Øvelserne tager udgangspunkt i udfordringer, mange unge med autisme møder i forhold til beskæftigelse – for eksempel frygten for at begå fejl, stress eller tendensen til at blive låst fast i faste rutiner. Gennem impro får deltagerne mulighed for at træne autenticitet, kreativitet og samarbejde – og de har selv indflydelse på, hvilke øvelser og temaer der arbejdes med.
Undervejs bliver der indsamlet erfaringer gennem spørgeskemaer, samtaler og observationer. Resultaterne skal bruges til at udvikle forløbet og til at bidrage med ny viden i den faglige debat om beskæftigelse for autistiske unge. Til sidst samles alt i en håndbog og en vidensartikel, så erfaringerne kan komme endnu flere til gavn.