Menneskers livshistorier rummer erfaringer, relationer, interesser og begivenheder, som har betydning for, hvordan vi forstår os selv og hinanden. Fortællinger om livet kan være en måde at samle og formidle viden om, hvem en person er, hvad der har været betydningsfuldt, og hvad der er vigtigt i hverdagen.
I nogle sociale og sundhedsfaglige sammenhænge arbejdes der med livshistorier som en måde at skabe større forståelse for personen bag beskrivelser, diagnoser eller dokumentation. I de senere år er der også opstået nye muligheder for at arbejde med livshistorier gennem digitale og multimodale formater, hvor billeder, video, lyd og andre visuelle elementer kan indgå i fortællingen.
I autismefeltet er arbejdet med digitale livshistorier imidlertid stadig et relativt nyt område.
Samtidig kan vigtig viden om en persons erfaringer, præferencer og hverdagsliv let være spredt mellem forskellige mennesker og steder – for eksempel mellem pårørende, medarbejdere og forskellige tilbud. Digitale livshistorier kan være en mulig måde at samle, fastholde og dele sådan livsviden på.
Dette projekt undersøger derfor, hvordan digitale livshistorier kan udvikles og anvendes i hverdagslivet for autistiske borgere i botilbud i Specialområde Autisme.
Som en del af projektets forberedelse er der gennemført en initial litteraturgennemgang af internationale studier om digitale fortællinger i relation til autisme. Litteraturgennemgangen viser, at der indtil videre kun findes et begrænset antal undersøgelser og erfaringer på dette område.
Gennemgangen peger samlet på nogle centrale temaer i arbejdet med digitale fortællinger.
Nogle studier beskriver, hvordan digitale fortællinger kan give autistiske mennesker mulighed for at formidle erfaringer, interesser og perspektiver gennem billeder, video, lyd eller andre visuelle elementer. Det kan give alternative måder at fortælle om sig selv på, som ikke nødvendigvis er afhængige af længere tekstlige beskrivelser eller mundtlig fortælling.
Digitale fortællinger kan bidrage til et mere helhedsorienteret billede af personen ved at inddrage flere former for udtryk og erfaringer fra hverdagen. I nogle studier beskrives dette som en måde at bevæge sig væk fra snævre eller stereotype forståelser af autisme.
Nogle studier undersøger digitale fortællinger i forbindelse med overgange – for eksempel mellem skole og voksenliv. Her kan fortællinger fungere som en måde at dele viden om personen på tværs af sammenhænge.
I nogle projekter udvikles digitale fortællinger i samarbejde mellem den autistiske person, pårørende og fagprofessionelle. Samskabelsen kan være med til at sikre, at fortællingen afspejler personens egne perspektiver og erfaringer.
Samtidig peger litteraturen på, at der fortsat er behov for mere viden om, hvordan digitale livshistorier kan anvendes i praksis – særligt i voksenlivet og i socialfaglige tilbud.
I Specialområde Autisme undersøger vi i dette projekt, hvordan digitale livshistorier kan bruges til at samle, fastholde og dele livsviden i autistisk hverdagsliv.
Digitale livshistorier kan for eksempel bestå af billeder, korte videoer, lydoptagelser eller visuelle tidslinjer. De kan fungere som et fælles referencepunkt i samarbejdet mellem borger, medarbejdere og pårørende og kan samtidig bidrage til at bevare viden om personens liv over tid.
Projektet arbejder med tre centrale perspektiver:
Hvordan forskellige livshistorieformater kan give mulighed for at formidle erfaringer, præferencer og betydningsfulde begivenheder i livet.
Hvordan livshistorier kan bidrage til dialog og forståelse mellem borgere, medarbejdere og pårørende – for eksempel i møder, i dagligt samarbejde eller ved overgange mellem tilbud.
Hvilke teknologiske, etiske og organisatoriske forudsætninger der er nødvendige for at arbejde bæredygtigt med digitale livshistorier i socialområdet.
Projektet gennemføres fra marts 2026 til april 2027.
I projektets første fase kortlægger vi eksisterende erfaringer med livshistoriearbejde i og uden for Specialområde Autisme. Formålet er at få et overblik over, hvordan livsviden i dag bruges og deles i praksis.
Herefter gennemfører vi interviews og observationer med autistiske borgere, medarbejdere og pårørende. Dette giver indsigt i, hvordan livsviden opleves, deles og anvendes i forskellige situationer i hverdagen.
I projektets tredje fase afprøver vi forskellige digitale livshistorieformater i konkrete forløb i to tilbud i Specialområde Autisme: Hinnerup – Kollegiet og Trekløveret. Formaterne udvikles og tilpasses i samarbejde med borgere og medarbejdere og afprøves i situationer, hvor livsviden typisk spiller en rolle.
Til sidst samler vi projektets erfaringer i en tværgående analyse og udarbejder anbefalinger til fremtidig praksis.
Autistiske samarbejdspartnere er involveret i projektets design og analyse. Autistisk Advisory Board bidrager med perspektiver i centrale faser af projektet og i fortolkningen af projektets resultater.
Projektet skal skabe ny viden om, hvordan digitale livshistorier kan indgå i praksis i tilbud for autistiske borgere.
Målet er at skabe et bedre grundlag for at fastholde og dele vigtig livsviden i hverdagen og dermed styrke både personens mulighed for at formidle sin egen historie og samarbejdet mellem borgere, medarbejdere og pårørende.
Projektets resultater skal blandt andet bidrage til:
Psykolog Christina Lykke Larsen (chlyla@rm.dk 61220120)
Psykolog Sara Kvols Rasmussen (saaras@rm.dk 21392239)
Projektet gennemføres fra marts 2026 til april 2027.
Projektet er finansieret med midler fra forsknings- og udviklingspuljen på socialområdet i Region Midtjylland. Specialområde Autisme medfinansierer projektet.
Specialområde Autismes botilbud i Hinnerup – Kollegiet og Trekløveret.
Autistiske samarbejdspartnere er involveret i projektets design og analyse.
SAU’s Autistiske Advisory Board bidrager med perspektiver i centrale faser af projektet og i fortolkningen af projektets resultater.
Derudover indgår faglig sparring og dialog med forskere bag projektet I Am Digital Stories ved University of Southampton, herunder Sarah Parsons og Hannah Kovshoff. Projektet inddrager erfaringer fra deres arbejde med digitale livshistorier i udviklingen af projektets faglige grundlag.