Virtual Reality til social træning

Afsluttet Projekt 

Vi har i 2019 afprøvet Virtual Reality som redskab til at arbejde med social træning og eksponering. Læs vores erfaringer her.

Virtual Reality projekt

Med Virtual Reality (VR) får vi nye muligheder for at arbejde med social træning og eksponering.

Det har vi afprøvet i et projekt i 2019. Projektet involverede 7 borgere med autisme og 10 pædagogiske medarbejdere fra fem afdelinger i Specialområde Autisme.

På baggrund af projektet har vi udarbejdet en rapport, som formidler tilgang, erfaringer og læring fra VR-forløbene bl.a. i form af en række cases.

 

Træning i VR giver nye muligheder for udvikling

Social træning er ofte en væsentlig del af den pædagogiske indsats, som Specialområde Autismes medarbejdere udfører i samarbejdet med borgerne. På samme måde anvender vi eksponering som en væsentlig komponent i kognitiv adfærdsterapi til behandling af angst og angstlignende tilstande.

Gradvis eksponering for angstfremkaldende situationer

VR indeholder interessante egenskaber som værktøj til læring, da det på samme tid føles virkeligt og trygt. Dermed åbner det for nye muligheder for at graduere fx sociale sammenhænge som mange autister kan opleve som udfordrende.

Ud fra de gode erfaringer vi har gjort, fortsætter vi med at understøtte og udforske bruges af VR på vores tilbud i Specialområde Autisme.

Del


Stil spørgsmål