Temadag: Autisme, kommunikation og samarbejde

Beskrivelse og indhold:

Du får ikke de svar, du håber på og kan se, at borgeren bliver fjern i blikket og svarer alt for tit “Det ved jeg ikke”. Du føler, at du ikke er præcis og skarp nok og får ikke den viden, som du har brug for.

For at kommunikationen mellem med den autistiske borger og den neurotypiske medarbejder ikke ender på denne måde, så kræver det viden om forskellene mellem de to måder at kommunikere på.

På temadagen sætter vi fokus på:

  • autistiske og neurotypiske personers kommunikationsstil
  • de fire teoretiske forklaringsmodeller som afsæt for at forstå den autistiske adfærd

Du bliver præsenteret for en forståelse af, hvorfor det er vigtigt at tilpasse sin kommunikation i samarbejdet med en autistisk borger. Du får en gennemgang af de fire teoretiske forklaringsmodeller, som du kan bruge til at analysere og forstå den autistiske adfærd ud fra.

Hvem er temadagen for?

Temadagen er for fagprofessionelle, der til daglig eller med jævne mellemrum samarbejder med autistiske voksne og gerne vil blive en bedre samarbejdspartner. Det er til dig, der ikke kender så meget til autisme, men som gerne vil forstå og have lidt mere teoretisk forståelse for den autistiske adfærd.

Hvad får du ud af temadagen?

Du får en forståelsesramme for samarbejdet med autistiske borgere, som du kan bruge i din daglige praksis. Du får også indsigt i, hvad du skal være opmærksom på i kommunikation med autistiske borgere, samt en kort introduktion til autismediagnosen og en mere uddybende gennemgang af de fire teoretiske forklaringsmodeller – viden som du kan bruge til at justere og optimere dit samarbejde med autistiske borgere.

Form:

På temadagen veksler vi mellem oplæg og øvelser, hvor I som deltagere arbejder med de konkrete begreber og modeller. Vi inddrager også eksempler fra deltagernes daglige praksis og fra vores egen.

Tidsramme:

Temadagen varer 6.5 timer

Kontakt:

Ønsker du eller din arbejdsplads at købe et af vores oplæg eller temadage, så kontakt venligst: Pædagogisk konsulent Anja Vibeke Vestergaard på mail:  anja.vestergaard@ps.rm.dk eller telefon: 2179 1704

Bliv klogere & gør os klogere

Kontakt os