Autisme og angst

Temadagens indhold:

Mange autistiske mennesker plages af angst – med markant nedsat livkvalitet til følge. På denne temadag får du en grundlæggende viden om angst og hvordan angst kan komme til udtryk hos autistiske mennesker – f.eks. i form af:

• Mere insisteren på rutiner
• Mere selvskade, selvstimulering og sikkerhedsadfærd
• Mere passiv adfærd og undgåelse

Du bliver på temadagen præsenteret for et screeningsredskab, som kan være med til at afdække om det er angst, der er skyld i en borgers mistrivsel. Du får samtidig viden om angstdæmpende strategier, redskaber til skalering, realistisk tænkning og eksponering

Hvem er temadagen for?

Temadagen er målrettet fagprofessionnelle, der samarbejder med autistiske mennesker og forudsætter viden om autisme.

Hvad får du ud af temadagen?

Du får en grundlæggende viden om angst, og hvordan angst kommer til udtryk hos autistiske mennesker. Du får samtidig redskaber til både at screene for angst og til helt konkret at hjælpe og støtte borgere, der er ramt af angst.

Form:

På temadagen præsenterer vi viden og teori og konkrete redskaber til brug i daglig praksis. Undervejs på dagen viser vi også videooptagelser med borgere med autisme, som fortæller om, hvordan de oplever og håndterer angst.

Tidsramme:

Temadagen varer 6.5 timer (9.00-15.30)

Kontakt:

Ønsker du eller din arbejdsplads at købe et af vores oplæg eller temadage, så kontakt venligst: Pædagogisk konsulent Anja Vibeke Vestergaard på mail:  anja.vestergaard@ps.rm.dk eller telefon: 2179 1704

Bliv klogere & gør os klogere

Kontakt os