Undervisning målrettet autistiske mennesker

Venskab

Venskab: Jacob fortæller om sine erfaringer fra et autistisk perspektiv

Indhold:

Tidsramme:
Oplægget varer 2 timer.

Hvor har du mødt dine venner?Hvad laver du sammen med dine venner?
Hvordan bliver man ved med at være venner?
Er du blevet svigtet af en ven?
Har du selv forladt en ven?

Sådan lyder nogle af de typiske spørgsmål til Jacob fra andre borgere med autisme, når han i dette oplæg fortæller om sine egne erfaringer med venskaber.

Sammen med en med-oplægsholder fra vores konsulentenhed sætter han fokus på, hvordan venskaber kan se ud for mennesker med autisme – ud fra disse emner:

  • Hvordan kan vi tale om venskaber; definitioner af venskaber?
  • Hvordan kan venskaber se ud?
  • Hvordan Jacob oplevede venskaber i sin barndom og ungdom
  • Jacobs bud på meningsfulde venskaber, samt hvordan Jacob oplevede at få succes med venskaber

Hvem er oplægget for?

Oplægget er først og fremmest henvendt til autistiske borgere og deres pårørende, men kan også være af interesse for fagprofessionelle.

Hvad får du ud af oplægget?

Jacobs oplæg tager udgangspunkt i hans egne erfaringer med venskaber og danner på den måde ramme for dialog og vidensdeling om venskaber med andre autistiske mennesker. 
For pårørende og fagprofessionelle er oplægget typisk kilde til ny viden om, hvordan venskaber også kan se ud – f.eks. at gode venner også findes i online fællesskaber, og at værdifulde venskaber ikke altid er lig med, at man tilbringer masser af tid sammen.   

Form:

Oplægget er baseret på en vekselvirkning mellem Jacob og en konsulent fra vores konsulentenhed. Hovedfokus er det autistiske perspektiv, erfaringer og eksempler. Der er plads til direkte dialog og spørgsmål.

Tilmelding:
For tilmelding og mere viden om oplægget
kontakt: Pædagogisk konsulent Anja Vibeke Vestergaard på mail: anja.vestergaard@ps.rm.dk eller telefon: 2179 1704

Bliv klogere & gør os klogere

Kontakt os