Temadage og undervisning

Temadag: Sådan skaber du indsatser, der motiverer og giver mening for autistiske borgere

Beskrivelse og indhold:

At samarbejde med borgere med autisme ud fra deres ressourcer og motivation kan kræve mere end som så. For selv med de bedste intentioner kan det være svært virkelig at møde og forstå det enkelte autistiske mennesker, for ofte står vores ubevidste forforståelser i vejen.

På temadagen sætter vi fokus på metoder og redskaber, som kan hjælpe dig med at opdage forforståelserne, være fagligt nysgerrigt og arbejde udfra borgerens ressourcer og motivation på en velfunderet og systematisk måde.

Vi underviser i de 2 redskaber motivationsundersøgelse og ressourceundersøgelse og fokuserer på, hvordan informationer her fra kan inddrages, når man samarbejder med borgerne ud fra en ressourcefokuseret tilgang.

Du får mulighed for at træne brugen af begge undersøgelser og at prøve kræfter med, hvordan disse kan give mening at arbejde med i forhold til borgere fra egen praksis.
Du får mulighed for at træne brugen af de konkrete metoder ud fra praksiseksempler – både undervisernes og dine egne.

Vi sætter også fokus på metoder, der kan anvendes som kompensation og understøttelse til samarbejdet med autistiske borgere.

  • Ånden i den motiverende samtale: Samarbejde, omsorg, accept og frembringe motivation
  • De fire processer: Relation, fokus på forandring, frembringe forandringsudsagn, planlægge forandring
  • De fire redskaber: Spørgsmål, reflektioner, bekræftende udsagn og opsummeringer
  • Genkendelse og frembringelse af forandringsudsagn
  • At give information, uden at skabe modstand 

Hvem er temadagen for?

Dagen er for dig, der samarbejder med autister og som er nysgerrig på, hvordan du kan planlægge indsatser, der i højere grad motiverer og giver mening for autistiske borgere.

Temadagen forudsætter ikke som sådan et forudgående autismekendskab, men har du autismekendskab, er det en fordel.

Hvad får du ud af temadagen?

På temadagen lærer du at udarbejde en motivationsundersøgelse og ressourceundersøgelse så grundigt, at du vil kunne anvende den direkte i din egen praksis efterfølgende.

Form:

Vi veksler mellem teoretiske oplæg og demonstrationer fra underviserne samt korte øvelser, hvor du får mulighed for at arbejde med motivation og ressourcer med udgangspunkt i dine egne og andre deltageres praksiseksempler.

Tidsramme:

Temadagen varer 6,5 timer

Kontakt:

Ønsker du eller din arbejdsplads at købe et af vores oplæg eller temadage, så kontakt venligst: Pædagogisk konsulent Anja Vibeke Vestergaard på mail:  anja.vestergaard@ps.rm.dk eller telefon: 2179 1704

Bliv klogere & gør os klogere

Kontakt os