Når maskering bliver et problem i lægekonsultationen

Asger, er 32 år, autist, tech assistant hos Bestseller, medlem af Specialområde Autismes Autistiske Advisory Board og bor på et bosted. Han fortæller her om sine erfaringer med sundhedsvæsenet: Om at kunne maskere så godt, at ingen læge vil opdage, hvor ondt han har, og om at forsøge at møde selv meget dumme kommentarer med forståelse.

Selv store smerter bliver ikke opdaget   

Når Asger går til læge eller har andre aftaler i sundhedsvæsenet, så har han altid følgeskab af enten et familiemedlem eller en medarbejder fra sit bosted. For han ved af erfaring, at han helt ubevidst er så god til at skjule (maskere), hvordan han i virkeligheden har det, at han har brug for deres hjælp:

– Når kroppen er for stresset, så kan jeg godt have det sådan, at jeg slet ikke får mærket efter. Og det er allersværest, når jeg for eksempel skal til vagtlæge. Der har jeg oplevet, at mit familiemedlem eller medarbejderen måtte forklare, at jeg faktisk havde allerhelvedes ondt. Jeg har også ADHD, og det er en anden grund til, at jeg altid har nogen med. For jeg kan nemt komme til at overse et eller andet – noget der er vigtigt – og husker måske kun halvdelen af det, der bliver sagt.

Ager har flere samtidige, fysiske diagnoser og det er en udfordring, som kan føre til mange besøg ved vagtlægen, som ofte har travlt og heller ikke har den dybdegående viden om hans helbred. Og specielt i denne sammenhæng bliver maskeringen et problem.

Fortæl om din diagnose – også selv om det er svært

Men trods stressende og svære oplevelser i sundhedsvæsenet, så formår Asger at se tingene i et større perspektiv:

– Jeg har en rigtig god speciallæge og en god praktiserende læge, men har da haft spøjse oplevelser. Blandet andet med en overlæge, som så min Tourette diagnose og kommenterede: “Nå, hvilke sjove ting siger du så”. Det lykkedes mig heldigvis at holde hovedet koldt i den situation.

Hans råd til andre, som måtte møde ligeså besynderlige reaktioner er, at man så vidt muligt skal lade være med at gå ind i det, og henvende sig til en anden i afdelingen. Han understreger også, at det er nødvendigt at være åben om diagnoser og symptomer fra begyndelsen. Også selvom det altid er en stressende oplevelse at skulle gøre det over for en ny læge.