Fem gode råd til netværket om maskering
Fem gode råd til netværket om maskering
Af Ditte, udviklingskonsulent hos SAU og Autist.
Hvordan kan du som partner, underviser, professionel eller familie hjælpe og støtte autister, så de kan slappe mere af og føle et mindre behov for at maskere i hverdagen?
Det forsøger forskerne Laura Hull og Felicity Sedgwick sammen med autisten Helen Ellis at give nogle bud på i et kapitel af deres seneste bog ”Autism and Masking – How and why people do it, and the impact it can have”. Jeg har her håndplukket nogle af deres råd til hvad du kan gøre, for at gøre hverdagen lidt lettere for de autister du har i din omgangskreds.
Hvis du kender en autist, som har udtrykt ønske om at skrue ned for, hvornår de har behov for at maskere, anbefales:
Råd nummer 1. Det første råd, et råd forfatterne gentager flere gange i denne bog, er, at du skal lade den autistiske person selv mærke efter hvor og hvordan de maskerer. Og lad så personen selv sætte mål for hvornår og hvordan de ønsker at skrue ned for maskeringen. Herefter kan du så være den støtte, der hjælper med, at det også bliver muligt at nå målet.
Råd nummer 2 opfordrer til at du søger information om maskering ved f.eks. at læse om fænomenet. Selv om det er vigtigt at høre den enkelte autistiske persons udlægning af maskering, er det ikke sikkert, at de har overskud til at ‘undervise’ dig i den mere generelle viden om det. Det, at du er opsøgende og viser interesse for at forstå emnet, kan også gøre det mere trygt for den autistiske person at tale om emnet med dig.
Råd nummer 3. Skab i samarbejde med den autistiske person trygge rammer, hvor der gives mulighed for, at masken kan blive gemt lidt væk. Dette kan både være inden for hjemmets fire vægge, men det kan også være i det offentlige rum, hvor I sammen finder steder, hvor den autistiske person føler sig tryg og afslappet. Det, at man spiser på den samme restaurant og har det samme bord, går i den samme biograf (og måske endda altid sidder på de samme sæder), altid holder familiefesterne det samme sted, søger for en fast plads i kantinen på arbejdspladsen eller en fast plads i undervisningslokalet med en fast sidemakker, kan gøre en verden til forskel.
Råd nummer 4. Sørg for at være opmærksom på både tale og kropssprog. Hvis du kender personen godt, vil du kunne se hvordan opførsel og udtryk ændrer sig, når vedkommende bliver presset. Støt personen i, at det er helt i orden, hvis der er brug for at forlade det sted/den situation der stresser og fremprovokerer behovet for at maskere. Overvej eventuelt om det vil give mening, at have et kodeord, som den autistiske person kan bruge, hvis vedkommende føler sig presset.
Råd nummer 5. Det at forberede omgivelserne på hvilken type opførsel de kan forvente når den autistiske person ikke længere maskerer, kan være lige så vigtigt, som at forberede den autistiske person på en situation i forsøg på at minimere deres angst. Maskering handler jo i bund og grund om at skjule dele af sin personlighed, så det at tale med omgangskredsen om fænomenet vil, om ikke med det samme, så måske på sigt, give større forståelse og dermed en øget følelse af accept.
Har du lyst til at læse mere?
I bogen Autism and Masking – How and why people do it, and the impact it can have” (Jessica Kingsley Publishers 2022) skrevet af Sedgewick, Hull & Ellis er et helt kapitel dedikeret til gode råd om, hvordan du som partner, pårørende, underviser, sundhedspersonale eller arbejdsgiver kan hjælpe den autistiske person til at føle sig tryg og have mindre behov for at maskere.