Hvad kan jeg gøre for ikke at blive smittet eller smitte andre med Covid-19?

Covid 19 er en virus, der smitter gennem dråber, der overføres fra et menneske til et andet, når vi ses med andre mennesker.

Det er derfor, vi alle sammen i Danmark skal blive hjemme så meget som muligt, og holde afstand, hvis vi er ude i det offentlige rum.

Det skal du også forsøge at gøre.

De næste uger er det bedre at have telefonisk eller virtuel kontakt gennem telefon, pc eller iPad. Du kan f.eks. have kontakt gennem skype, messenger eller chat-rooms. Det kan du have med dine venner, bekendte og familie.

Det er helt fint at mødes på den måde.

Når vi alle sammen forsøger at ses mindre og have kontakt på andre måder end fysisk, passer vi alle sammen på hinanden, så eventuel smitte ikke spredes.

Det er det, vi skal forsøge at gøre i de næste uger.

Du skal også vaske dine hænder grundigt i ca. 20 sekunder flere gange om dagen.

Du kan forsøge at vaske hænder grundigt efter toiletbesøg, før du spiser, før og efter du har været ude og købe ind, i offentlig transport eller har set din familie eller medarbejdere.

På den måde sikrer du at vaske eventuel virus af igen.

Det er en god ide at have gode rutiner i denne tid.

Vi kan alle sammen gøre som Dronningen siger.
På den måde kan vi være med til at undgå Corona smitte.
Hvis vi øver os i at gøre, som dronningen siger, gør vi det så godt vi kan.
Det er vigtigt, at vi alle sammen gør det, så godt som vi kan lige nu.
Så forbliver vi raske og friske.

Gode rutiner kan f.eks. være at sørge for at få frisk luft hver dag, have virtuel kontakt med andre mennesker, vaske hænder, forsøge at have en god søvnhygiejne og så ellers blive så meget som muligt hjemme. Det er med til at sikre at dit immunforsvar er sundt og stærkt.

De næste uger er det ok, at bruge tiden på at gøre mere af det vi godt kan lide at lave, så længe det er indenfor eller udenfor med afstand til andre mennesker. Vi skal alle sammen hjælpe hinanden, ved at gøre mere af det vi godt kan lide at lave selv.

Hvis du er bekymret for hvordan du skal forholde dig i nogle konkrete situationer, kan du altid tale med en medarbejder, eller dine forældre, der kan hjælpe dig.

Covid 19 smitter lettere end andre influenzavirus. Det er derfor vi alle skal forsøge at passe på os selv og hinanden i en periode. Men det kommer til at forsvinde igen og så kan vi alle sammen gøre som vi plejer.

Lige nu kan vi forsøge at mindske at smitten spreder sig og det kan du og vi alle sammen være med til at sørge for, ved at passe på os selv og hinanden ved at undgå kontakt og vaske hænder lidt mere end vi plejer.

Sundhedsstyrelsen fortæller os, når vi igen kan vende tilbage til vores gamle rutiner.

Du kan læse sundhedsstyrelsens anbefalinger på dette link; https://Sundhedsstyrelsen.dk

 

Download også denne pdf med helt konkrete råd til, hvordan du kan undgå smitte: Konkretisering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Bliv klogere & gør os klogere

Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtage spædnende nyt på området for autisme.

Vælg et eller flere emner til højre, og tilmeld med din emailadresse. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vælg emne(r)

Indtast email og tilmeld