Råd til hvordan man støtter autistiske mennesker i forhold til kommunikation med sundhedsvæsenet

Som professionel kan man stå i en situation, hvor en borger, man støtter, får brug for kontakt til sundhedsvæsenet.

Den nødvendige støtte i den situation vil variere meget, afhængigt af borgerens støttebehov og hvor akut situationen er.

Udover den direkte støtte vil du ofte have en rolle som formidler – fra borger til sundhedsprofessionel og fra den sundhedsprofessionelle til personen med autisme.

Du vil både kunne opleve at skulle være formidler til sundhedsvæsenet i forhold til den aktuelle årsag og at skulle være formidler omkring autisme generelt og konkret for den enkelte borger.

Ikke akutte situationer:
Telefonisk kontakt til egen læge

Når borgeren selv kontakter lægen
Forud for opringning:
  • Afklar hvilken rolle du har. Hvis du er til stede ved telefonsamtalen – kan du f.eks. stille uddybende spørgsmål til lægen.
  • Ved alle kontakter til sundhedsvæsenet skal man oplyse sit CPR-nummer. Hvis borgeren har svært ved at huske sit CPR-nummer, skal sygesikringsbevis eller anden dokumentation være ved hånden.
  • Forbered borgeren på at det kan være en anden ansat end lægen, der tager telefonen.
  • Det er derfor vigtigt, at personen med autisme har forberedt en meget kort præsentation af sine symptomer, så den professionelle i lægehuset kan vurdere, om samtalen skal viderestilles til lægen eller til en anden i lægehuset.
  • Man kan altid ønske at komme til at tale med sin læge – så det er vigtigt, at borgeren har tænkt over, hvor vigtigt det vil være for vedkommende at komme til at tale med en læge – også selvom, det måske bliver på et andet tidspunkt.
  • Giv støtte til at strukturere indholdet i samtalerne – både til den indledende, korte præsentation, hvis det ikke er lægen, der tager telefonen og til samtalen med lægen.
  • Anbefal borgeren at skrive stikord ned til de enkelte punkter.
  • Lav evt. et system så borgeren kan sikre sig, at alle punkter kommer med i samtalen.
Skabelon:
  • Præsentation: navn, CPR. og om tilstedeværelse af personale, hvis borger ønsker det.
  • Skal lægen vide, at patienten har autisme? Det kan både handle om, hvorvidt det er en vigtig information i den aktuelle situation – ex. i forhold til ændringer i symptombilledet – og om hvorvidt borgeren ønsker, at lægen skal vide det.
  • Baggrund for opkald = hvorfor ringer borgeren til lægen?
  • Hvilke symptomer har borgeren? (liste over hvilke symptomer på infektion, borgeren har).
  • Hvor alvorlige er symptomerne?
  • Varighed af symptomerne
  • Har borgeren feber? (det er en vigtig information for lægen, så derfor er det en god ide at foretage temperaturmåling inden opringningen – hvis det er muligt)
  • Hvad betyder symptomerne for borgerens funktionsniveau? (åndenød, sengeleje, nedsat appetit etc.)
  • Betydende trivsels- og adfærdsændringer, som kan være udtryk for sygdom
  • Smitte? – (har borgeren været udsat for smitte, været i udlandet, hvor).
  • Har borgeren andre sygdomme? (udover autisme).
  • Borgerens bekymring/angst.

Vær opmærksom på  at nogle autistiske mennesker kan have svært ved at registrere symptomer og ved at give udtryk for, hvordan de har det.

Som professionel skal man derfor være særlig opmærksom på ændringer i adfærd og trivsel og overveje, om disse kan skyldes fysisk sygdom.

Under samtalen:
  • Det er vigtigt at være så konkret og kortfattet som muligt, så lægen kan vurdere, hvor syg borgeren er, og hvad der er behov for
  • Foreslå borgeren at gentage lægens råd/anbefalinger højt for at forebygge misforståelser.
  • Hvis egen læge tilråder indlæggelse/ vurdering i akut modtagelsen så støt op om, at borgeren får tydelig besked om baggrunden for beslutningen og formålet med indlæggelse/vurdering.
Efter samtalen:
  • Giv borgeren mulighed for at stille opklarende spørgsmål umiddelbart og senere ved behov.
  • Er der forståelsesmæssige udfordringer?
  • Drøft råd/anbefalinger og lav aftaler om, hvordan der kan støttes op om disse.
  • Hvis egen læge tilråder indlæggelse skal borgerne forberedes så godt som muligt på dette, både i forhold til hvad der kommer til at ske og i forhold til, om der vil være personaleledsagelse, og hvem der i givet fald ledsager borgerne til hospitalet.

Når du som professionel ringer til lægen på vegne af borgeren

I de tilfælde hvor borgeren ikke selvstændigt kan kontakte læge eller har brug for mere direkte støtte under samtalen med lægen

Afklar baggrund for kontakt til læge med borgeren og forbered samtalen sammen med borgeren ud fra skabelonen under: “Når borgeren selv kontakter læge”.

Akutte situationer

I mere akutte situationer vil det ofte være den professionelle, der tager kontakt til vagtlæge/akut telefon. Her kan samme skabelon anvendes, hvis der er tid til det ellers anvendes ISBAR.

 

Forberedelse til planlagt og akut indlæggelse

Husk sygesikringsbevis, medicin- og diagnoseliste og den oversigt over symptomer inkl. stikord, som blev udarbejdet som led i forberedelsen til samtalen med borgeren.

Autismeforeningens hospitalspas, kan findes via følgende link:  https://www.autismeforening.dk/media/1871/originalt-hospitalspas.pdf.

Hospitalspasset kan anvendes som information til personalet på hospitalet – både i forhold til information om autisme generelt og i forhold til den enkelte borgers specifikke udfordringer betinget af autisme.

Print en PDF med disse råd her: Råd til hvordan man støtter autistiske mennesker i forhold til kommunikation med sundhedsvæsenet

Bliv klogere & gør os klogere

Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtage spædnende nyt på området for autisme.

Vælg et eller flere emner til højre, og tilmeld med din emailadresse. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vælg emne(r)

Indtast email og tilmeld