Skræddersyede forløb

Eksempel på et skræddersyet forløb til en medarbejdergruppe, som samarbejder med unge med autisme.

Forløb til en medarbejdergruppe fra et regionalt tilbud, som samarbejder med unge med autisme.

Formål:

At indsatsen i praksis, i højere grad, tager afsæt i autisme og implementering af et metodekatalog til pædagogiske indsatser, samarbejde og ugesamtaler.


Udbytte:

  • Deltagerne lærte at få et fælles fagligt sprog for derved at blive i bedre stand til at dokumentere og beskrive deres indsats i praksis
  • Deltagerne fik tilegnet sig en systematisk og undersøgende tilgang i samarbejdet med borgerne, så indsatser i højere grad tager udgangspunkt i borgernes forudsætninger og perspektiver fremadrettet
  • Deltagerne fik mulighed for at træne og øve sig i at koble teorier og metoder til egen praksis, for derved at kunne  øge muligheden for at implementering øges

Henvenders ønske og opbygning af forløbet

I dette tilfælde havde henvender et konkret ønske om at kombinere temaerne med omsætning til praksis og dermed give større mulighed for implementering i i hverdagen.

Forløbet strakte sig over 5 temadage med nedenstående temaer + 1 opfølgningsdag efter et halvt år:

  • ”Autistisk anderledeshed”
  • ”Motivation- og ressourceundersøgelse, for at indsats giver mening”
  • ”Observation og registrering af adfærd der er svær at forstå”
  • ”Kommunikation og strukturerede samtaler”
  • ”2-3 kognitive metoder (efter eget valg) til brug i samarbejdet”
  • “Opsamlingsdag med fokus på omsætning til praksis”

Hver enkelt temadag havde især fokus på en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg og tilhørende rammesatte øvelser. Mellem hver temadag havde deltagerne desuden til opgave at fokusere på det lærte i hverdagen. Eksemplerne på implementering i praksis blev på den efterfølgende temadag gennemgået og holdt op imod det lærte.

På den afsluttende opsamlingsdag kom deltagernes erfaringer med henholdsvis teori og metoder fra temadagene i spil.

Afslutningsvis præsenterede vi deltagerne for et oplæg, der havde fokus på at understøtte medarbejdernes næste skridt i praksis.

Bliv klogere & gør os klogere

Kontakt os