FAQ om Autismepiloten

Vi har her samlet en række fakta, som forhåbentlig kan svare på de spørgsmål, som du måske har om Autismepiloten.

Foregår Autismepiloten altid på Kejlstrupvej?

Nej, det er muligt at rekvirere eksterne hold, om afholdes ude hos jer.

Ca. halvdelen af vores Autismepilot-hold afholdes faktisk eksternt.

Kan jeg få 7 medarbejdere på et eksternt hold?

Hvis du kan samle minimum 13 kursister fra forskellige institutioner i dit område, kan du rekvirere et eksternt hold

Samler du 20 deltagere giver vi en rabat på 10% på deltagergebyret.

Kan jeg deltage på Autismepiloten, hvis jeg ikke pt. samarbejder med et autistisk menneske?

Som hovedregel er svaret nej.

Alle praksisopgaver på Autismepiloten udarbejdes med udgangspunkt i samarbejdet med et autistisk menneske. Samarbejder du ikke pt. med en autist i din praksis, kan du opsøge et samarbejde i en anden organisation eller i dit private netværk.

Er du derimod leder uden borgerkontakt i en organisation, som har rekvireret en Autismepilot, har du mulighed for at følge holdet og deltage i undervisningen uden at aflevere opgaver. Du får ikke et eksamensbevis, men til gengæld et bevis på, at du har deltaget uden at aflevere opgaver.

Får jeg ETCS point for at gennemføre Autismepiloten?

Nej. På Autismepiloten stilles der ikke krav om at læse den mængde litteratur, som uddannelser der kvalificerer til ETCS point forudsætter.

Kan jeg søge midler fra Kompetencefonden?

Hvis du er kommunalt ansat kan du have mulighed for at søge Den Kommunale Kompetencefond om støtte til kursusafgiften – det kommer dog an på, hvilken overenskomst du er omfattet af, og det kræver at din leder og tillidsrepræsentant godkender det. Læs mere her:

https://denkommunalekompetencefond.dk/

Hvis du er regionalt ansat kan du have mulighed for at søge den regionale kompetencefond om støtte til kursusafgiften – det kommer dog an på, hvilken overenskomst du er omfattet af, og det kræver at din leder og tillidsrepræsentant godkender det. Læs mere her:

https://www.denregionalekompetencefond.dk

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Hvis du ikke har fundet svar på dit spørgsmål her, er du velkommen til at kontakte vores kursus-administration:

soc.sau.kursusadministration@rm.dk

Stil spørgsmål