Det særlige ved LA2: Det handler om trivsel

– Hmnn, jeg er ikke sikker på, om de skal være med i indercirklen….
Koncentrationen var stor, da medarbejdere fra Specialområde Autismes tilbud i Tørring, Kildegade og Gødvad var samlet til undervisning i metoden LA2. Alle deltagere skulle nemlig selv prøve at udfylde et såkaldt netværkskort, der et af de mange LA 2 værktøjer. Målet er, at give den enkelte blik for egne ressourcer, blive klar over hvem der kan hjælpe, hvem der er i netværket og hvilke tegn, der fortæller om både trivsel og mistrivsel. Og dét at afgøre hvem, der er tæt på, og hvem der måske er lidt længere væk i familie- og vennekredsen, krævede tydeligvis lidt mere eftertanke end måske forventet.

Et godt redskab til viden om trivsel og relationer

Karina Jørgensen, der er socialpædagog med mange års erfaring og konsulent i Specialområde Autismes konsulentenhed, Autismefokus, er den ene af to undervisere, og efter en kort pause efter øvelsen her, spørger hun deltagerne om de har kommentarer:
– Nu kan jeg bedre forstå, hvorfor vi bruger LA2 i overlap (når en ny gruppe medarbejdere møder ind og bliver briefet om, hvordan borgerne har det, red.), lyder det fra et bord. Fra et andet sted i lokalet lyder kommentaren, at det er et godt redskab, som betyder, at medarbejderne har den samme viden om borgerens trivsel og relationer, men at man også skal huske at genbesøge netværkskortet, for relationer kan jo ændre sig.

Lærte gode teknikker både til sig selv og til medarbejderne

Næste emne i undervisningen er værktøjet, trivselsplan, som skal udfyldes med såkaldte belastningstegn, advarselstegn og trivselstegn. I et videoklip fortæller en borger om sine erfaringer med at bruge trivselsplanen. Hun fortæller, at det har lært hende en masse om sig selv; at hun har fået en masse gode teknikker og taktikker både til sig selv og til medarbejderne – og at hun har lært noget om sine egne reaktioner.

Vores unge mennesker kommer ikke selv og siger “Det her gør mig glad”

– Men hvad med de borgere, som ikke har så nemt ved at mærke og beskrive, hvordan de har det? Vores unge mennesker kommer ikke selv og siger “Det her gør mig glad, og det her gør mig ked af det”. Hvordan bruger man trivselsplanen sammen med dem? lyder et spørgsmål.

– Det er en super godt pointe, lyder det fra Karina og hendes medunderviser, STU-koordinator, Sanne Opstrup Kristensen svarer:
– Jeg har haft et samarbejde med en borger, hvor det krævede mange gåture og mange forsøg fra min side på at komme med mulige idéer som kunne hjælpe ham med selv at finde frem til det. Jeg prøvede mig frem og spurgte “Jeg har set at ..Kan det være, at det betyder at….?” Efter noget tid begyndte han selv at komme med konkrete eksempler, på hvordan vi måske kan se, at han har det godt – fx at han bager kager. Og i LA2 materialet er der i øvrigt også en guide til samtaler med borgere, som ikke har mange ord. Det handler meget om at aflæse, være nysgerrige og prøve sig frem.

Kan gøre mulighedsrummet større

En anden deltager spørger, om der er situationer, hvor man ikke kan bruge LA2:
– Det er ikke nøglen til alting. Det er én måde at spørge ind til indefraperspektivet, og I skal selvfølgelig mixe det på den måde, som passer bedst til de borgere, som I samarbejder med, lyder svaret fra Karina.

Sanne tilføjer:
– Det kan ikke løse alle konflikter, men det får ønsker frem, som vi så kan tale om. Og ja, nogle gange kan man ikke tilbyde dét, som borgeren ønsker, men så kan vi tale om de alternativer der måske er. Det kan gøre mulighedsrummet større.