Projekt med musikterapi og pilottest af VR-app

En højmotiverende aktivitet

Seks borgere har i projektet afprøvet musikterapi med og uden brug af VR. For alle seks borgere viste musikterapi sig at være en højmotiverende aktivitet. Dette giver i sig selv musikterapi et godt udgangspunkt som metode i samarbejdet med de autistiske borgere. Medarbejderne oplever, at borgernes motivation hænger sammen med:

• glæde ved at deltage i en musisk aktivitet
• oplevelse af nærvær
• oplevelse af, at egne initiativer bliver fulgt
• opfyldelse af behov for sansemæssige stimuli
• en tydelig rammesætning, som gentages i hver musikterapisession.

Inden forløbet gik i gang havde medarbejderne en forventning om, at der ville komme reaktioner fra nogle af borgerne på den forandring og de nye rutiner, som projektet har medført: ugentlig musikterapi i et nyt lokale og med ny person, som de ikke kendte på forhånd. Men medarbejderne er blevet overraskede over, hvor nemt det er gået for borgerne at vende sig til alt det nye. Denne opdagelse har gjort, at de har revurderet opfattelsen af nogle af borgernes forudsætninger ift. at tage imod forandringer i hverdagen. Medarbejderne fortæller om borgere, der selv har efterspurgt at komme over i musikterapi-lokalet imellem de ugentlige musikterapi-sessioner, hvilket vidner om, at det har været en god oplevelse.

Samarbejde mellem musikterapeut og medarbejdere

Medarbejderne udtaler at musikterapeuten har tilpasset aktiviteterne individuelt og reageret på borgeres udtryk undervejs, hvilket de mener har haft en stor betydning for, at det var relevant og interessant for borgerne. Erfaringen i projektet viser også, at medarbejderne på botilbuddet har en væsentlig betydning for den musikterapeutiske indsats. Særligt ift. rekruttering af borgerne til musikterapi, vurdering af borgernes parathed til at deltage i musikterapi på dagen og ift. varigheden af en session. I musikterapeutiske forløb på botilbud for autistiske voksne er det dermed vigtigt at være opmærksom på betydningen af samarbejdet imellem musikterapeut og medarbejdere og at arbejde for gode rammer for dette samarbejde.

Udbytte af musikterapi

En væsentlig erfaring, som både musikterapeut og nogle medarbejdere fremhæver er, at borgere godt kan få noget ud af at deltage i musikterapi, selvom de på dagen har lavt energiniveau og overskud. Måske kan de faktisk netop på disse dage profitere særligt af det nærvær og den hjælp til at regulere sig selv, som musikterapi kan tilbyde, og som der er eksempler på i projektet.

Borgernes udbytte af at deltage i musikterapien har ifølge medarbejderne særligt været:

• Hjælp til at regulere arousal
• Hjælp til at fastholde opmærksomhed og til at tage initiativer
• Erfaringer med nye kontekster
• Oplevelse af nærvær og at blive set
• Glæden ved at deltage i en højmotiverende aktivitet.

Ovenstående liste er lavet til inspiration og skal anskues som et eksempel på udbytte af musikterapi ud fra de seks cases. Det er altså ikke en udtømmende liste eller en afgrænsende rettesnor for hvilket udbytte, man kan sigte efter i musikterapeutiske forløb med lignende målgrupper i fremtiden. Udbyttet for den enkelte borger vil afhænge af en kombination af flere elementer – herunder hvad formålet med den musikterapeutiske indsats har været ud fra borgers forudsætninger, ønsker og interesser.

Kriterier for deltagelse

Endnu en læring som vi tager med fra projektet, er en opmærksomhed på hvilke kriterier, som borgere der tilbydes musikterapiske forløb, vælges ud fra. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem de borgere, som har størst interesse for musik og dem, som vil profitere mest af et musikterapeutisk forløb. Projektet har givet øget kendskab til den musikterapiske metode blandt både medarbejdere og ledere i organisationen, og det vil i eventuelle kommende forløb give et bedre grundlag for at vurdere, hvilke borgere der bør tilbydes musikterapeutiske forløb.

Musiske aktiviteter i hverdagen

Medarbejderne har i projektet også fået introduktion til hvordan musiske aktiviteter kan anvendes pædagogisk i hverdagen i samarbejdet med borgerne. Projektet har dog på det punkt ikke medført de helt store tiltag i hverdagen. Der er enkelte fortællinger fra medarbejdere, der er begyndt i højere grad at anvende musik eller sang til enten rammesætning eller motivation og skabe glæde for borgere. Men overordnet set er omfanget af nye musiske aktiviteter igangsat af medarbejderne i projektperioden relativt begrænset. Nogle af de årsager, der peges på, er at det tager tid at lære at kunne anvende musiske aktiviteter, og at der samtidig i perioden har været en del medarbejderudskiftning og heraf øget tidspres for medarbejderne. Medarbejdere og musikterapeut peger på, at en fast tilknyttet musikterapeut ville give flere og mere fleksible muligheder for at understøtte tilbuddenes indsatser vha. musiske aktiviteter og fx være ansvarlig for både individuelle og fælles musiske aktiviteter og musikterapeutiske forløb.

Erfaringer med VR-musikterapi

Projektet gav nogle spæde erfaringer med at anvende VR til musikterapi. Da det var en meget tidlig version af VR-appen og en målgruppe med lavt kognitivt niveau, blev der ikke gennemført egentlig musikterapi gennem VR-appen. Nogle af borgerne afprøvede at være i det virtuelle musikrum i kortere tid. På den positive side blev der observeret en accept af at have en VR-brille på, en nysgerrighed for mulighederne i det virtuelle rum og en interaktion med et virtuelt instrument. Men konklusionen fra medarbejderne var, at det kognitive niveau blandt borgerne nok har været for lavt ift. at få et udbytte af VR-delen i de musikterapisessioner, hvor det blev afprøvet som et kortere element. Både medarbejdere og musikterapeut ser potentialer i teknologien og særligt, hvis det rent teknisk i applikationen bliver nemmere at deltage sammen med borger i den virtuelle VR-verden.