Ordbog til Autismepiloten

0-9

Affektive: Følelses-, vilje og driftsmæssige aspekter

Affektregulering: Evnen til at kunne regulere sine følelser eksempelvis dæmpe og udsætte affekt.

Afmagt: Følelsesmæssig tilstand hvor vi oplever os overvældet og magtesløse.

Alexithymi: Betyder direkte oversat fra græsk “Ingen ord for følelser”. Begrebet dækker over at en person ikke har evnen til eller har udfordringer med at identificere og italesætte sine følelser.

Anderledes sensorisk oplevelse: En teori som beskriver, hvordan mennesker med autisme oplever sensoriske stimuli på en anden måde end neurotypiske mennesker. Teorien bygger på antagelser om, at mennesker med autisme ofte har under- eller overstimulerede sanser. De kan derfor have/udvise adfærd, der kan tolkes som et forsøg på mestring af deres anderledes sensoriske oplevelser.

Arbejdshukommelse: Evnen til aktivt at kunne fastholde informationer, huske hvad der er gået forud, så det er muligt at trække på tidligere erfaringer

Arousal: Et udtryk for hjernens vågenhedsniveau og parathed for sanseindtryk, som påvirker menneskets evne til at modtage og bearbejde sanseindtryk fra omgivelserne. For lav/høj arousal påvirker opmærksomhed, koncentrations- og indlæringsevne samt aktivitetsniveau

Autismekarakteristika: De vanskeligheder/symptomer/ressourcer og den adfærd, som ofte forekommer hos autistiske mennesker eller er særligt kendetegnende for autistiske mennesker.

Autismespektrum: Henviser til de meget varierende udtryk, som en autismespektrumforstyrrelse kan have for mennesker med autisme. Både indenfor de tre områder i triaden, men også på alle andre parametre. ”Har du mødt ét menneske med autisme, har du mødt ét menneske med autisme”.

Autismespektrumforstyrrelse (ASF): En samlet betegnelse for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, hvor der ses afvigende adfærd indenfor socialt samspil, kommunikation og indsnævrede, repetitive, stereotype adfærds,- interesse,- og aktivitetsmønstre.

Autobiografisk: Hukommelse for eget livsforløb

Autonomi: Autonomi er oplevelsen af, at man sidder i førersædet i ens eget liv, sådan at de handlinger, man udfører, opleves som ens egne.
– Skal kunne stå inde for egne handlinger på ens højeste refleksionsniveau
– Handlinger og beslutninger skal matche individets egne værdier

Batteri-modellen: Redskab til dataindsamling og skaleringsredskab under de kognitive metoder. Modellen bruges til at kortlægge og give bevidsthed om, hvad der giver og tager energi. Målet er at støtte borgeren i at forvalte energien og give bedre forudsætninger for deltagelse i ønskede aktiviteter.

Bearbejdningsstil: Måder hvorpå hjernen bearbejder information.

Begrebsdefinition: En visuel definition af et begreb, der ønskes en fælles forståelse af. Målet er at koordinere forståelse, så man kan arbejde ud fra et fælles fundament.

Berøringsangst: Hér: tilbøjelighed til ikke at ville beskæftige sig med noget konfliktfyldt eller fremmedartet (Den Danske Ordbog)

Dataindsamling: En målrettet indsamling af informationer omkring et afgrænset område. På Autismepiloten præstenteres en vifte af forskellige dataindsamlingsmetoder (motivationsundersøgelse, færdighedsvurdering, registrering mv.)

Det dobbelte empatiproblem: Ligesom det kan siges, at autister mangler ‘social indsigt’ i ikke-autistisk kultur og kommunikation, kan det også siges, at ikke-autistiske mennesker mangler ‘social indsigt’ i autistisk kultur og kommunikation.
Dr. Damian Milton kalder denne frakobling et ‘dobbelt problem’, fordi både autistiske og ikke-autistiske mennesker oplever en manglende forståelse for den anden gruppe.

Det limbiske system: Ligger dybt i hjerne og består af hippocampus og amygdala som har betydning for hukommelse og følelser.
Hippocampus har betydning for indlæring- og hukommelsesprocesser.
Amygdala har betydning for bearbejdning af følelser -> frigiver stresshormonet adrenalin som kan give hjertebanken, øger blodtryk og opmærksomhed Metode der tager udgangspunkt i at afdække forskellige perspektiver, med et primært formål at beskrive forskelle og ligheder fra hvert perspektiv.

Det præfrontale Cortex: Den forreste del af hjernens frontallap, også kaldet pandelappen
Styrer planlægning af sammensat erkendelse, udtryk for personlighed, beslutningstagning samt tilpasning af passende social adfærd.

Detaljefokuseret bearbejdningsstil: En teori om en kognitiv stil med præference for at orientere sig efter og hæfte sig ved detaljer uafhængig af den helhed, detaljen indgår i. Dette kan både være en svaghed og en styrke, afhængig af om man skal uddrage den centrale mening ud af f.eks. en situation/besked (svaghed), eller om man f.eks. skal læse korrektur (styrke). Mennesker med autisme har ofte en detaljefokuseret bearbejdningsstil.

Dit og mit perspektiv: En metode hvor der ud fra en samtale-skabelon, tales sammen (ofte en fagprofessionel og en borger) om en specifik situation, hvor der er opstået en misforståelse eller en konflikt.
De 2 perspektiver sidestilles som lige rigtige. Formålet er ikke at opnå enighed, men at få tydeliggjort hvordan begge parter oplevede situationen og herefter finde ligheder og forskelle.

Dobbeltdiagnose: En psykiatrisk lidelse kombineret med en afhængighedslidelse (psykiatrien Region Midt)

Eksekutive funktioner: En teori om en række funktioner styret af frontallapperne, som går igang, når vi skal problemløse og handle målrettet i ikke-rutineprægede situationer
Mennesker med autisme har ofte nedsatte eksekutive funktioner.

Empati: Empati, indføling i en person eller andet levende væsen, ofte i følelsesbetonede situationer; evne til at indleve sig i og sætte sig i en andens sted.

Explicit: Eksplicit betyder udtrykkelig, tydelig, klar, fastslået.

Fleksibilitet: Evnen til at kunne skifte fra én situation, handling eller strategi til en anden afhængig af situationen. Herunder evnen til at skifte fokus

Forestillingsevne: Evnen til at danne sig fleksible mentale billeder. Altså at kunne forstille sig noget, som ikke er lige nu og her, eller man har erfaring med fra tidligere.

Forråelse

Forråelse er en proces hvor mennesket, som udgangspunkt har gode intentioner og ønsker at hjælpe, bliver tiltagende råt, brutalt, koldt og kynisk i sine tanker og handlinger, og kan ende med at gøre ondt.
Synlig forråelse:
Den form for forråelse som er synlig og hvor alle er enige om, eller ingen tvivl hersker om at man er gået over stregen

Usynlig forråelse:
Den form for forråelse som er mere skjult, og som vi har svære ved at pege ud eller få fat om.

Fragilt X: Fragilt X-syndrom, kromosomsygdom, der skyldes forandringer på X-kromosomet (Den Store Danske)

Fysisk organisering: Fysisk organisering er en organisering af omgivelserne, så det bliver tydeligere hvilken funktion et område har, hvor hvad skal være, eller hvor man selv skal være

Færdighedsvurdering: Redskab til dataindsamling. Færdighedsvurderingen kortlægger en borgers præcise færdighedsniveau indenfor en konkret, afgrænset aktivitet/situation. Formålet er at kunne tilrettelægge en aktivitet/situation, så den matcher borgerens nærmeste udviklingszone, undgå pædagogisk under- eller overkompensering og at understøtte borgerens selvstændighed.

Gennemgribende udviklingsforstyrrelse: En livslang forstyrrelse, som præger individets udfoldelse i alle situationer. Herunder ens måde at tænke på og være i verden på.

Helhedsfokuseret bearbejdning: Informationsbearbejdningsstil kendetegnet ved præference for helheden og det hurtige overblik uden fokus på specifikke detaljer.

Hypotese: En foreløbig antagelse om sammenhænge og forklaringer. En hypotese kvalificeres ved at lave en kobling mellem teori og praksis. På Autismepiloten kvalificeres hypoteser fagligt ved at koble observeret adfærd sammen med viden fra dataindsamling og viden om borgerens forudsætninger.

Implicit: Implicit betyder, at noget er indbefattet uden udtrykkeligt at være nævnt. At noget er underforstået.

Impulshæmning: Evnen til at kunne hæmme, modstå eller ikke handle på en impuls. Evnen til at stoppe sin egen adfærd på en hensigtsmæssig måde

Indefraperspektiv: Der er fokus på, hvordan borgeren oplever sin hverdag. Her kommer borgeren selv til orde, og det er hans eller hendes oplevelse og forståelse, der er i centrum.

Informationsbearbejdning: Hjerneprocesser hvorigennem informationer fortolkes og forstås.

Initiering: Igangsætning og evne til at generere ideer eller problemløsningsstrategier

Instruktion: Visuel beskrivelse af, hvordan en aktivitet skal udføres. Beskrivelsen tydeliggør, hvad der skal laves, hvor meget, hvor længe, med hvem og hvornår aktiviteten er færdig. Instruktionen kan også indeholde information om, hvorfor aktiviteten skal laves. Instruktionen giver overblik og alle delelementer overskueliggøres og sættes i rækkefølge.

Interoception: Er den indre sans, som samordner alle de informationer, vi får fra vores sanser og krop og giver et samlet billede af, hvordan vi har det i forhold til os selv og vores omgivelser. Interoceptionen kobler følelser på det vi sanser; fx når kroppen bliver kold, så registrerer den interoceptive sans, at vi fryser. Hvis hjertet banker hurtigt/man har ondt i maven/er tør i munden, så samler den interoceptive sans dette til følelsen af at være nervøs.

I-SMART læringsmål

Et I-smart læringsmål er én sætning, der opfylder nedenstående elementer:

INDEFRAPERSPEKTIV: Læringsmålet udarbejdes ud fra borgers perspektiv og med afsæt i borgers ønsker og håb.

SPECIFIKT: Læringsmålet skal beskrive, hvad borger gør, når læringsmålet er nået.

MÅLBART: Læringsmålet skal formuleres så det er målbart og derved muligt at evaluere på.

ACCEPTERET: Den endelige formulering af læringsmålet skal opfattes som relevant og meningsfuldt for borgeren

REALISTISK: Målet skal være tilpasset til borgers funktionsniveau og derved opnåeligt

TIDSAFGRÆNSET: Der skal knyttes en evalueringsdato til målet.

Kognitiv profil: Kognitive funktioner er en samling af mentale færdigheder, som gør det muligt at forstå omverdenen og fungere i den. Der findes forskellige psykologiske tests der kan afdække et menneskes kognitive funktioner og dermed skabe en kognitiv profil for den enkelte

Kognitive metoder: Metoder, der baserer sig på, at den enkeltes opfattelse og fortolkning af begivenheder er centrale for, hvordan en situation opleves og forstås, – ikke situationen eller begivenheden i sig selv. På Autismepiloten undervises i kognitive metoder, som sigter mod, i samarbejde med borgeren, at undersøge både egne og andres tanker, følelser, behov og intentioner. Borgeren kan motiveres til ny adfærd på baggrund af nye erkendelser. Formålet er at støtte borgeren i at forstå og agere så selvstændigt som muligt i sociale sammenhænge.

Komorbiditet: Når en person opfylder diagnose-kriterierne for mere end én diagnose. Mennesker med autisme har en øget risiko for komorbiditet. Nogle af de hyppigste komorbide tilstande for mennesker med autisme er: epilepsi, ADHD, angst og udviklingshæmning.

Kontekst: Sammenhæng hvori noget indgår, optræder eller finder sted (den danske ordbog)

Mentaliseringsevne: En teori om en kognitiv funktion, der gør os i stand til at sætte os ind i andre menneskers mentale tilstande (f.eks. tanker, følelser, intentioner), forstå eller forudsige deres adfærd og agere passende på det (Theory of Mind). Evnen til mentalisering giver samtidig forståelse for eget mentale liv og sammenhængen med egen adfærd. Mennesker med autisme har ofte nedsat mentaliseringsevne.

Mentaliseringsprocesser: Henviser til processen i 3 dele
– Genkendelse (identificere hvad der er på spil)
– Forstille sig (hvordan giver det mening?)
– Fortolke og udvælge (forståelse og handlemuligheder)

Motivation: Tilskyndelse til at handle på en bestemt måde eller en begrundelse for at handle på en bestemt måde. Man kan både være motiveret af noget og motiveret til at undgå noget. (Kilde: Den danske ordborg)

Netværksafdækning: En undersøgelse af borgerens netværk/relationer som en ressource, der giver/gør noget godt og meningsfuldt. Noget som personen kan bruge/selv kan give/trække på.

Neurodiversitet: En bevægelse, som arbejder for at få verden til at få øje på og anerkende styrken i neruobiologisk variation. Autisme ses ikke som en lidelse eller et handikap, men som en del af en neurologisk minoritet på linje med andre minoriteter.

Neurotypisk: Begrebet Neurotypisk er et udtryk som autistiske mennesker har opfundet for at kunne beskrive den type af hjerne, som flest mennesker har. Dvs. en hjerne der har udviklet sig og nu fungerer på en måde, hvor den ikke lever op til diagnosekriterierne for f.eks. autisme, ADHD, hjerneskade, mental retardering etc. Autisme er i den sammenhæng et eksempel på en anderledes hjerne. Ordet neurotypisk er opfundet, så man kan tale om folk uden diagnoser uden at bruge ordet ”normal”. Der ligger nemlig en værdiladning i ordet normal, der signalerer at normalen er bedre og mere rigtig end det ”unormale”. Samtidig er neurotypisk også et mere præcist ord end normal, fordi det specifikt peger på, hvordan ens hjerne fungerer.

Observation: En så objektiv som mulig beskrivelse af, hvad man kan se og høre. Dvs. beskrivelse af adfærd, både verbal og nonverbal (mimik, blikretning og kropssprog). Observationen skal være fri af tolkninger.

Organisering: Evnen til at kunne sortere i og ordne informationer, handlinger eller materialer for at nå et mål

Overinvolvering: Når der opstår en stærk følelsesmæssige identifikation med den, man skal hjælpe (Rikke Høgsted)

Perspektivskifte: Metode der tager udgangspunkt i at stille sig i borgers perspektiv, hvor det er vanskeligt at få adgang til borgers direkte perspektiv, enten pga manglende motivation eller pga kognitive begrænsninger. – En metode til at gå på opdagelse i et tilstræbt inde fra perspektiv.

Planlægning: Evnen til at kunne forudsige fremtidige begivenheder, implementere tidligere erfaringer og aktuelle instruktioner og mål, samt udvikle passende strategier og løsninger.

Procesmodellen: Et redskab, som retter sig mod afdækning af konkret adfærd og analyse af intentionen bag denne. Procesmodellen understøtter en målrettet og systematisk indsats ift. at arbejde med, og forstå, adfærd. Ved brug af procesmodellen sikres det, at indsatsen baseres på borgers forudsætninger og fagligt vedbegrundede hypoteser.

Prompt: Et signal/en anvisning, der tydeliggør for en person, hvad der forventes af vedkommende i en given situation.

Prompt -hierarki: Kobler hierarkisk prompts med graden af støtte. Jo længere nede i hierarkiet, jo mere støtte gives der. Oppefra: verbal prompt, gestus, objektprompt, model, fysisk prompt.

Registrering: Redskab til dataindsamling. En metode til at opstille og registrere faktorer udvalgt efter, hvad der formodes at have betydning for borgerens adfærd i en given situation. Formålet er at finde mønstre og sammenhænge ift., hvornår en adfærd optræder for derefter at kunne opstille hypoteser om, hvilken funktion adfærden har for personen.

Ressourceafdækning: En undersøgelse af borgerens drivkræfter, mening, aktiviteter han/hun nyder el. er god til alene el. sammen med andre.

Ressourcer: Psykiske/fysiske kræfter, der i et vist omfang er til rådighed, besiddes eller kan benyttes.

Rød, gul, grøn modellen: Model indenfor Belastningspsykologi udviklet af Rikke Høgsted, som beskriver måder at reagere på når presset overstiger vores ressourcer. Reaktionsmønstrene beskrives som overinvolvering, underinvolvering samt afstemt og i kontakt. Overinvolvering og underinvolvering beskrives som ydrepolerne.

SLA(D)R: En situationsbestemt kommunikations undersøgelse, der har til hensigt at få øje på borgerens kommunikative udspil. SLA(D)R står for se, lyt, afstem, (skru ned for dig) responder.

Script: En visuel anvisning på, hvordan man kan agere i en social eller kommunikativ situation ved f.eks. at tydeliggøre, hvad der kan siges/gøres, hvordan, hvor længe og med hvem.
Borgeren får hermed større mulighed for at lykkes i sociale- og kommunikative sammenhænge. (Udviklet af Carol Gray)

Selvbestemmelsesteori: En psykologisk teori, “Self-determination Theory”–SDT”. Det er en teori, der handler om menneskets motivation og trivsel i eget liv
Teorien er grundlagt af Edward Deci og Richard Ryan i 1980’erne.

Sensorisk afdækning: Dataindsamlingsredskab udviklet til Autismepiloten. Redskabet understøtter afdækning af, hvilke stimuli et menneske opsøger/mangler og fravælger/overvældes af samt forslag til konkrete indsatser. Obs tilhørende spørgsmålsguide med inspiration til spørgsmål til brug ved afdækning

Sensorisk deprivation: Tilstand kendetegnet ved at mennesket ikke får de sansestimuli, som hjernen har behov for. Længerevarende sensorisk deprivation kan udløse symptomer som angst, tankeforstyrrelser og hallucinationer

Skalering: En metode til visuelt at nuancere og graduere f.eks. energiniveau, humør, følelser osv. Der kan f.eks. bruges en skala fra 1-10, rød/gul/grøn eller smileys. Formålet er at gøre noget abstrakt mere konkret og derved lettere at kommunikere omkring.

Skema: Visuel oversigt over dagens/ugens/månedens aktiviteter som tydeliggør, hvad der skal ske, hvor, i hvilken rækkefølge aktiviteterne skal ske, og hvad der skal se bagefter. Skemaet kan også indeholde information om, hvorfor aktiviteten skal laves og med hvem.
Skemaet giver overblik og støtter borgeren til at planlægge sin hverdag.

Smart-mål: En måde at opstille mål, der har fokus på specifikke områder, indeholdt i målet

Social historie: En individuelt tilrettelagt vidensdeling, som udfolder andre menneskers perspektiver på en konkret social situation, og derved både motiverer til og åbner nye handlemuligheder for borgeren. Målet er at dele viden om de uskrevne sociale spilleregler og motivere til ændring af social adfærd, så borgeren får en oplevelse af at lykkes i sociale sammenhænge. (Udviklet af Carol Gray)

Social konformitet: Tildens til at ændre vores holdninger, meninger og evt. handle imod vores egne overbevisninger, for ikke at adskille os fra gruppen, for på den måde at opnå samhørighed.

Stimuli: Påvirkninger fra omgivelserne som registreres af sanseorganerne (fx lyd, synsindtryk, berøring)

Struktureret pædagogik: En tilgang, hvor omgivelserne tilpasses og visuel struktur udarbejdes til borgeren for at skabe overblik og tydeliggøre det centrale, delelementerne eller fremgangmåden i en situation eller aktivitet. Formålet er at støtte borgeren i at agere så selvstændigt som muligt i eget liv, stressreducere, øge fleksibilitet og dermed frigive energi til øget livskvalitet. (Se mere under fysisk organisering, skema, instruktion)

Struktureret samtale: Redskab til dataindsamling og kognitiv metode. En samtale-form med en tydelig visuel struktur. Målet er at skabe et visuelt stillads omkring samtalen, som understøtter samtalens formål, struktur og indhold, så borgeren i så høj grad som muligt, kan deltage og komme til orde. Redskabet kan anvendes til 3 formål i samarbejdet med borgeren:
1) At give information
2) At opnå information
3) At udveksle information

Tegneseriesamtale: En visuel metode, hvor den fagprofessionelle og borgeren vha enkle symboler, kendt fra tegneserier, kan tale om en specifik situation eller et begreb, mens der tegnes.

Teori: Begrundet forestilling, idé eller antagelse om hvordan en handling, et fænomen eller en begivenhed bedst kan forklares eller forstås. (fra “den danske ordbog”)

Theory of Mind (ToM): En del af mentaliseringsevnen. Theory of Mind dækker over evnen til at kunne gøre sig tanker om andre menneskers tanker, følelser, behov og intentioner. Hos autistiske mennesker er denne evne ofte nedsat i større eller mindre grad.

Tilstræbt indefraperspektiv: Her forsøger den fagprofessionelle at sætte sig i borgers sted ved at reflektere over, hvordan personen tænker, føler og skaber mening. Denne tilgang anvendes, når det er vanskeligt at få adgang til borgers direkte perspektiv, – enten pga manglende motivation eller pga kognitive begrænsninger.

Tolkning: En tolkning er en analyse og/eller en forståelse af en situation eller en oplevelse
eller
En tolkning er ens egen opfattelse og forståelse af en situation

Trafiklys-modellen: Redskab til dataindsamling. Modellen afdækker borgerens relationer til andre mennesker, f.eks. medarbejderne, og gør det muligt at tilpasse de aktiviteter, som medarbejderne indgår i alt efter graden af tryghed i relationen. Modellen bruges også som afsæt til at udvikle relationer med det formål, at borgeren kan opleve større tryghed i samarbejdet med medarbejdere.

Triaden: Udviklet af Lorna Wing til at vise de tre områder med afvigende adfærd, som karakteriserer autismespektret: socialt samspil, kommunikation og forestillingsevne. Triaden danner baggrund for den nuværende diagnostiske beskrivelse af autismespektrumforstyrrelser.
”Forestillingsevne”, som ikke kan observeres, er dog udskiftet med ”Indsnævrede, repetitive, stereotype adfærds,- interesse,- og aktivitetsmønstre” i diagnosekriterierne.

Tvangshandling: Handlinger som stadig gentages, og ofte er nært knyttet til tvangstankerne. Dette kan fx dreje sig om at vaske (vasketvang), kontrollere døre, låse eller kogeplader (tjekketvang) eller handlinger, som skal gøres på en bestemt måde eller i en bestemt rækkefølge (ritualer). (sundhed.dk: Patienthåndbogen)

Tvangstanker: Gentagne tanker, følelser, ideer eller fornemmelser, som man ikke kan undgå dukker op i bevidstheden. Det kan også være ubehagelige billeder, man ser for sit indre blik. Tvangstankerne kan være stærkt ubehagelige og skræmmende. De kan dreje sig om fx angst for smitte, sygdom, eller for at komme til at udøve overgreb ( sundhed.dk: Patienthåndbogen)

Undgåelsesadfærd: Adfærd, der søger at minimere eller eliminere risikoen for, at man udsættes for bestemte situationer eller objekter, og kan beskrives som en form for sikkerhedsadfærd. (Psykologerne Johansen og Kristoffersen)

Visuel støtte: En overordnet betegnelse for brug af visuelle symboler i redskaber og metoder, hvor det er betydningsfuldt, at informationerne kan ses (og ikke kun høres). Visuel støtte virker kompenserende for nogle af de eksekutive vanskeligheder og detaljefokuseret bearbejdningsstil, som gør sig gældende for mange autistiske mennesker.

Visuelt niveau: Visualisering er en del af alle metoder præsenteret på Autismepiloten. Valget af visuelt niveau afhænger af borgerens forudsætninger. Det er nødvendigt at sikre sig, at borgeren umiddelbart kan afkode det valgte visuelle niveau, og at det er meningsgivende for borgeren. Eksempler på visuelle niveauer: Skrevne sætninger, ord, billeder, konkreter.

Ordbog til Autismepiloten

Tilmeld nyhedsbrev

Kalender