Autisme og kønsidentitet

Dette projekt bygger på en vidensafdækning foretaget i samarbejde med Metodecentret. Formålet med vidensafdækningen har været at danne et solidt vidensgrundlag for det projekt, vi her skitserer. Metodecentret har foretaget en screening af den internationale forskningslitteratur og nordiske ’grå’ litteratur, hvor der især har været fokus på anvendelsesorienterede og virksomme tiltag, der har gjort en positiv forskel for autistiske unge og voksne, der oplever interne eller eksterne udfordringer eller er nysgerrige ift. deres kønsidentitet. På baggrund af litteraturscreeningen er der udarbejdet et vidensnotat med de vigtigste fund, som kan danne fundamentet og være referenceramme for det anvendelsesorienterede materiale, vi ønsker at udvikle i herværende projekt.

Du kan læse vidensnotatet her:

Autisme og kønsidentitet

BAGGRUND

Vidensnotatet finder bl.a., at den hidtil største undersøgelse af autisme og kønsidentitet fra 2020 viser, at mennesker, der ikke identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen, har tre til seks gange så stor sandsynlighed for at være autistiske eller rapportere autistiske træk, end ikke autistiske cis-kønnede. Desuden viser studiet, at mennesker med en kønsdivers identitetsforståelse også er mere tilbøjelige til at rapportere autismetræk og mistænke, at de har u-diagnosticeret autisme ( [1] Warrier V. et al. 2020: Elevated rates of autism, other neurodevelopmental and psychiatric diagnoses, and autistic traits in transgender and gender-diverse individuals. Nature Communi-cations (11)).

Studier har fundet, at autistiske unge med kønsdysfori oplever flere mentale problemstillinger, såsom selvskadende adfærd, selvmordstanker eller selvmordsadfærd og psykotiske symptomer end ikke-autistiske mennesker med kønsdysfori.

Hos Center for Kønsidentitet ved Rigshospitalet ses der også en stigning i andelen af unge med autismediagnose og samtidigt ønske om kønsskifte. Flere unge oplever, at der i sundhedsvæsenet udtrykkes skepsis overfor deres ønske om kønsmodificerende behandling, hvis de samtidig har en autismediagnose. Socialfaglige medarbejdere kan i disse situationer opleve at stå i et fagligt vakuum, hvor de ikke ved, hvad de skal stille op for at kunne støtte borgere i målgruppen, fordi de mangler indsigt i området.

Med dette projekt ønsker Region Midtjylland og Metodecentret i samarbejde med VISO, Social- og Boligstyrelsen at undersøge emnet nærmere, set fra et socialfagligt udgangspunkt og via indefraperspektiver; hvad siger de, det hele drejer sig om, selv?

FORMÅL OG MÅL

Det overordnede formål med projektet er at øge trivslen og reducere mentale helbredsproblemer hos unge og voksne i målgruppen. Det vil vi gøre ved at skabe et vidensgrundlag, der hviler på både indefraperspektiver, fagprofessionele perspektiver og forskning, og som kan være fundament for at udvikle anvendelsesorienteret materiale om autisme og kønsidentitet. Materialet vil blive målrettet socialfaglige medarbejdere, der samarbejder med målgruppen.

Via projektets faser bliver materialet baseret på seneste forskning, socialfaglig praksisviden på området samt analyseret viden indsamlet via indefraperspektiver fra personer, der har autisme og selv oplever f.eks. kønsinkongruens eller kønsdysfori, har en non-binær eller anden ikke-normativ kønsopfattelse, eller som blot har et behov for at udforske egen kønsidentitet. Materialet skal bidrage til at styrke det fagprofessionelle vidensgrundlag, således man på autismefeltet bedre kan samarbejde og tilbyde den hjælp og forståelse, som målgruppen efterspørger og har behov for.

Projektets overordnede mål er:

• At øge det socialfaglige kendskab til området og understøtte handlekraft ift. at samarbejde med autistiske mennesker omkring emnet ‘kønsidentitet’, ved hjælp af dialogredskaber og andre understøttende materialer.
• At øge trivsel og reducere/forebygge risici fx selvmordsforsøg og mentale helbredsproblemstillinger blandt målgruppen.
• At styrke og understøtte en (køns-)normkritisk tilgang blandt socialfaglige medarbejdere.
• At nedbryde fordomme, (selv)stigma og misforståelser om kønsidentitet og autisme.

DE MANGE PERSPEKTIVER

Der er nedsat en sparringsgruppe, som skal være med til at kvalificere udviklingen af materialet. I sammensætningen af sparringsgruppen har vi haft fokus på at få mange faglige- og indefraperspektiver med.

SPARRINGSGRUPPENS SAMMENSÆTNING