Åben Dialog er en netværks- og helhedsorienteret tilgang, der understøtter dialogen mellem borgeren og dennes selvvalgte private og professionelle netværk. I Specialområde Autisme udbyder vi nu i samarbejde med psykolog Trine Uhrskov og sygeplejerske Dorthe Vedel en uddannelse i Åben Dialog. De to har mange års erfaring med Åben Dialog og fortæller her om tilgangen.

– Åben Dialog er ikke en uddannelse, som du kan blive sendt på, uden at du har lyst til det. For som fagperson læner man sig ind i noget, som man ikke er vant til. Man skal turde gå med og miste fodfæstet for en stund.

Ordene her kommer fra Trine Uhrskov, og hun lægger ikke skjul på, at Åben Dialog udfordrer enhver, der i sin faglige praksis er vant til at have svarene og være den, der styrer slagets gang:

– I Åben Dialog bliver vi nødt til at lære at tolerere usikkerhed og lade ting stå åbne. Vi skal sætte tempoet ned og holde til, at ting er bøvlede. Vi skal lytte og vente og lytte, fortsætter hun.

Netop evnen til at holde trangen til at fikse i ave, er noget af det, som uddannelsen i Åben Dialog ifølge Trine Uhrskov og Dorthe Vedel giver en række metodiske greb til. Det er nemlig vigtige redskaber, hvis man skal lykkes med at udholde det kontroltab det kan være at gå fra møder, som er styret af de fagprofessionelle, til samtaler, hvor rammen er sat af den, der er centrum for mødet. Samtidig øver man sig som fagprofessionel i at være til stede som et medmenneske, der kan lade sig røre af dét, man hører og bevidner.

Åben Dialog er et supplement – ikke et farvel til al anden faglighed

Tør man give slip, så åbner det ifølge Trine Uhrskov for i højere grad at nærme sig hinanden:

-Jeg fik på et tidspunkt i min egen praksis øje på, at når vi som fagprofessionelle kom med bud på løsninger, så var der ofte ringe overførsel fra vores verden til borgerens verden. Vi inviterede borgeren indenfor og kom med løsninger, og borgeren lærte så jargonen, men ofte kom der ikke mere ud af det. Men når der ikke er en dagsorden, og når det er os, der får lov til at komme ind i borgernes levede hverdagsliv, som de mennesker vi er, så opstår der nogle helt andre muligheder. 

Dorthe Vedel nikker og fortæller:

– Jeg tror også, at det er vigtigt at huske, at Åben Dialog ikke betyder, at vi skal sige farvel til resten af det, vi plejer at gøre. Vi har stadig al den anden faglighed. Men med Åben Dialog får vi et helt nyt mulighedsrum, som ofte også smitter af i de menneskers liv, som bruger tilgangen. Noget af det, der har sat sig spor hos mig var, da en kvinde fortalte at hun med Åben Dialog oplevede at have fået sin stemme tilbage. Og jeg oplever jævnligt nogle fortælle, at de også bruger tilgangen i deres familie. 

Åben Dialog på autismeområdet

Umiddelbart kan den mere frie ramme ved Åben Dialog-netværksmøder synes at stå i kontrast til de strukturer, som ofte præger samarbejdet med mennesker med autisme. Den kontrast oplever Trine Uhrskov ikke i sit arbejde med Åben Dialog, hvor hun endnu ikke har mødt et menneske med autisme, som ikke kunne være i Åben Dialog-rammen. Trine fortæller, at hun tværtimod oplever, at det, at der tages tempo ud af processerne, sætter mange i målgruppen i stand til at være med på en helt ny og mere givende måde. Og at det snarere har været hende som fagperson, der skulle øve sig i at være i de mere langsomme processer og øge sin tolerance for usikkerhed.

– I mit eget arbejde med mennesker med autisme er jeg blevet vildt overrasket over alt det, jeg troede de ikke kunne, men som de godt kunne, hvis jeg kunne være i de langsomme processer! Nogle gange har det næsten gjort ondt på mig, men så skete der noget på den anden side, som jeg slet ikke havde regnet med. Jeg har ikke mødt et eneste menneske med autisme, som ikke kunne være i det her.

Efterspørger Åben Dialog

De samme erfaringer har vi over de seneste år gjort os i Specialområde Autisme, hvor vi har afprøvet Åben Dialog i forskellige kontekster. Særligt har det gjort indtryk, når nogle af de mennesker, der er tilknyttet vores boformer og beskæftigelsestilbud og har afprøvet Åben Dialog, nu selv efterspørger dette som mødeform. Karina Jørgensen, som er pædagogisk konsulent og en af frontløberne for Åben Dialog i Specialområde Autisme, oplever, at møder får en helt anden kvalitet og værdighed, når netværket inviteres ind. Der skabes nye forståelser, som ikke var der før, og der åbnes for empati og mere nysgerrighed:

– Jeg kan huske et netværksmøde, hvor en borger flere gange valgte, at det var netværket, som skulle svare for ham, da han ikke selv havde ord nok til at beskrive det, han følte. Men fordi netværket kendte ham så godt, ønskede borgeren at “låne sin stemme” ud til sin ven og lod ham svare for sig. Det gjorde, at borger blev rolig og kunne bidtage med små sætninger eller nikke genkende til det, vennen fortalte. Det var en meget fin oplevelse at være vidne til. Det, at metoden så eksplicit lægger op til, at man som borger inviterer sit private netværk med, kan være en af årsagerne til, at mange borgere nu selv efterspørger Åben Dialog-møder. Og det giver lyst til fortsat at udforske hvad Åben Dialog kan på autismeområdet, afslutter Karina Jørgensen.