Nanna om at være peer: Helt vildt fedt, enormt lærerigt – en succesoplevelse

På en Boostcamp, som Specialområde Autisme afholdt, for 15 autistiske borgere fra Herning Kommune og Aarhus Kommune, deltog to peers, Mie og Nanna. Nanna (de/dem) fortæller her om deres oplevelser med at være på campen som en ligeværdig støtteperson, der på grund af deres egen autismediagnose, ved alt om, hvad det vil sige at have autisme med som følgesvend i livet.

For Nanna, der er 29 år, har en bachelor i filosofi og er fleksjobber, var dét at være med som peer på Boostcamp en givende succesoplevelse, der har givet dem mod på at gå nye veje. Det fortæller de mere om her:

Hvilke opgaver havde du på campen?

Første dag da deltagerne ankom, hjalp vi med at tage i mod dem og vise dem hen til deres værelser. Meget af min tid på campen bestod af at være tilstede. At signalere at jeg var åben for at snakke og sige “Jeg sætter mig lige over i den sofa”.

Jeg deltog i undervisningen om autisme og sanser, hvor jeg supplerede det teoretiske oplæg med konkretisering og en fortælling om, hvordan jeg selv oplever det. Og den sidste dag underviste jeg i yoga.

To aftener var jeg også med til at spise samme med deltagerne. Det var værdifuldt, for det gav mig en mulighed for at se, hvilke grupper der dannede sig, så jeg kunne være opmærksom på, om der var nogen, som havde brug for at blive inviteret ind.

Som peers havde vi også hver dag et tjek ind med en af pædagogerne, hvor det handlede om hvordan vi havde det, og hvordan det gik med deltagerne. Og sidst på dagen var der igen et tjek ud, hvor vi på den måde bandt en knude på dagen. Det var enormt værdifuldt, det var jeg vildt glad for. Og det var det rigtig rart at kunne sparre med pædagogerne om, hvordan deltagerne havde det (der var tre pædagoger med på campen, red.). Det gav en fornemmelse af, at vi som peers var ligeværdige samarbejdspartnere med pædagogerne.

Hvad lavede du sammen med deltagerne?

Vi snakkede sammen om mange forskellige ting. Jeg prøvede at spørge ind til ting, som kunne være autismerelaterede, men det var de ikke så interesserede i. Jeg oplevede, at de bare var glade for kunne være sammen ligesindede. Men alligevel så var autismen et ligesom usynligt tema. Jeg fik blandt andet en lang snak med én om mad og snacks, og med en anden havde jeg en lang snak om familie. Det var godt vi fik taget det op.

Oplevede du, at du at det gjorde en forskel, at du var med som peer?

Morten, Martin og Pia (de tre pædagoger, som også var med på campen, red.) gav udtryk for, at vi gjorde en stor forskel. Jeg oplevede, at jeg var med til at etablere en gruppefølelse og fik at vide, at jeg var med til ændre dynamikken i gruppe. Jeg var med til at invitere dem ind, som kunne have brug for det, og jeg håber, at det var med til at skabe en relation mellem introverte og ekstroverte.

Jeg havde en snak med en deltager, som havde følt sig udenfor og fik spurgt ind til nogle ting, som jeg fik på fornemmelse havde rørt vedkommende, og det åbnede op for nogle svære ting. Dér følte jeg, at jeg spillede en vigtig rolle, fordi vedkommende kunne spejle sig og genkende sig selv i mine erfaringer og oplevelser.

Da vi sagde farvel, sagde vedkommende, at det havde været dejligt at snakke med mig, og at det kunne mærkes, at jeg forstod.

Hvordan var det for dig at være med på Boostcampen?

Det har været helt vildt fedt og enormt lærerrigt at være peer på campen. Jeg har fået et mere konkret billede af, hvad jeg er god til, hvad jeg skal lære mere om. Og så er jeg overrasket over, hvor spændende det pædagogiske arbejde er – dét at observere gruppedynamikker.

Det var også en fed oplevelse at være med til at undervise om sanser. Deltagerne var super engagerede og bød ind med så meget. De fik reflekteret, og jeg er sikker på, at ingen gik derfra uden en ny indsigt om sanser.

Det har været en succesoplevelse, en oplevelse af at gøre en forskel, og det har gjort mig mere sikker på, at jeg gerne vil lave mere peerarbejde – igen være det mellemled, som er med til at validere deltagerne som voksne, handlingskraftige individer. Og så er det bare enormt befriende at være i et autistisk space.

Jeg tænker, at Boostcamp kan være med til at bryde med den måde vi ser på autisme på og være med til at skabe en forståelse for at autisme både handler om sårbarhed og styrker. At man både selv kan have brug for støtte og være en støtte for andre.