Og der er faktisk rigtig mange virksomheder, som gerne vil ansætte dem. Sådan lød den opløftende besked fra Benjamin Pilegaard Nielsen og Martin Porse Stærkær i et oplæg på årets SIKON konference. De var inviteret til at fortælle om deres arbejde som henholdsvis praktik- og uddannelseskoordinator og faglig udvikler hos Hinnerup Beskæftigelse og Uddannelse (HBU) –  om deres hverdag, hvor det rigtig tit lykkes at finde det rette match.

HBUs målgruppe er mennesker med autisme, som har brug for hjælp til at komme videre med uddannelse og job; er tilknyttet jobcentret og kan komme fra længere tids isolation, lang eller mellem lang videregående uddannelse, folkeskole/specialskole, sygdomsforløb eller STU.

Fokus på udfordringer, muligheder og selvforståelse

– Det vi helt konkret kan hjælpe med er at finde ud af, hvad der kan være udfordrende for den enkelte autist – fx i forhold til lys lyd, social snak og undersøge mulighederne for at kompensere for det på en evt. arbejdsplads. Samtidig har vi blik for, om der er evner og muligheder, som vedkommende måske ikke selv er opmærksom på, fortæller Benjamin. 

Og den hjælp til selvforståelse er helt central, tilføjer Martin:

– Mange har en formidabel selvindsigt, mens andre har brug for hjælp til at vide, hvornår nok er nok og til at justere egne forventninger, fordi de forventninger betyder, at de kan blive deres egen værste chef. Og en væsentlig del af vores arbejde går også ud på at være mellemled mellem den enkelte borger og den virksomhed eller uddannelsesinstitution, de er tilknyttet, og holde styre på krav og formalia.

Mange har mistet troen på at de kan bidrage med noget

Men hvad skal der til, for at kunne lykkes i jobbet som mellemled og formidler af både job, uddannelse og selvforståelse for autistiske mennesker?

– Man skal være nysgerrig og ydmyg og hele tiden være opmærksom på, at der kan gå noget galt i kommunikationen. At der kan være noget som man har overset. Og det vigtigste er tryghed og forudsigelighed, lyder svaret fra Martin.

– Man skal være åben for at kunne lade sig overraske. Det har vi flere eksempler på – at bare fordi en borger ikke har en superhøj IQ og ikke har en uddannelse, så er det ikke ensbetydende med, at vedkommende har en længere vej frem til en ansættelse i en virksomhed. Vi bliver ofte overrasket over borgernes udvikling. Så kan de lige pludselig noget, som vi slet ikke havde forventet fra starten af. Hvis de kan mærke, at vi er nysgerrige og åbne for at blive overrasket, så er det nemmere for dem selv at udforske, om der måske er en anden historie, fortæller, Benjamin.

– Ja, mange starter hos os med en overbevisning om, at deres historie er skrevet på forhånd og har mistet troen på, at de kan bidrage med noget og finde deres hylde, lyder det bekræftende fra Martin.

Selvbestemmelse på den rette måde

Og ifølge de to, så går vejen frem til en ny fortælling gennem selvbestemmelse, men af en slags, der ikke stiller urimelige og urealistiske krav:

– For nogle kræver det forsigtighed, for andre kræver det tydelighed – forstået på den måde, at jeg lægger hele planen og borgeren skal så sige ja eller nej til den. Mange kan have svært ved at overskue mulighederne og har heller ikke været vænnet til at selv at vælge. Selvbestemmelse og empowerment er enormt vigtigt, og det kan være vanskeligt, når man er underlagt bestemte krav og målsætninger, men man kommer længst med det. Fx ved at spørger borgeren selv, hvornår vedkommende gerne vil prøve at stige i tid i stedet for, at det bliver defineret af en anden, fortæller Martin.

Husk støttemulighederne

Og nej, man behøver ikke at være en IT-virksomhed med et hjerte, der banker for autistiske nørder, for at kunne være det rette match, og det kræver heller ikke altid særlige foranstaltninger at kunne ansætte en autistisk medarbejder, lyder det fra Martin. Og i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft, er der mange som gerne vil være med:

– Det er min klare oplevelse, at der er utrolig mange virksomheder, som er med på det og som er nysgerrige i forhold til at hjælpe med at få en person med et mindre synligt handicap ind på arbejdsmarkedet. Vi har så mange succeshistorier. Så længe virksomheden er lidt mere opmærksom på denne medarbejder og er nysgerrig på, hvad der fungerer og ikke fungerer, så kan det blive rigtig godt, fortæller Benjamin.

Og fra Benjamin kommer til slut et godt råd:

– Det er ikke farligt! Der er støttemuligheder – man kan få en mentor tilknyttet og samtidig er der også økonomiske støttemuligheder.